Del

Mundtlighed og mundtlig tekstproduktion

10 ECTS-point. Modulsproget er dansk.

Læringskontekst i skolen

Formålet med modulet er, at du tilegner dig viden og færdigheder i at planlægge, gennemføre og evaluere individuelt differentieret undervisning, der fremmer elevers bevidsthed om betingelser for mundtlighed og for mundtlige genrer for eleverne i folkeskolen.

Med samme formål og for denne elevgruppe skal du kunne skabe undervisning og læringsfælleskaber på tværs af forskellige elevforudsætninger. Desuden skal du tilegne dig færdigheder i at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der udvikler elevers evne til at kommunikere hensigtsmæssigt og kontekstbevidst i relevante mundtlige genrer, forberedte og spontane, fx beretning, oplæsning, dramatiseret fortælling, fremlæggelse, interview, diskussion og møde.

Indhold og genrer

Retorik, pragmatik og mundtlig tradition. Talesprogets struktur og produktionsbetingelser. Mundtlige genrer og skriftlige genrer med mundtligt potentiale.

Receptivt

Du skal metode- og genrebevidst analysere og kritisk vurdere mundtlige tekster. Du skal give sproglig vejledning i forhold til mundtlig tekstproduktion.

Du skal metodebevidst analysere og kritisk vurdere didaktisk design og læremidler til undervisning i mundtlighed og mundtlige tekstproduktion.

Produktivt

Du skal kunne modellere og performe illustrative eksempler på mundtlig kommunikation og mundtlige tekster.

Du skal udvikle og eksperimentere med læremidler og didaktisk design til undervisningen i mundtlighed og mundtlig tekstproduktion

Modulets vidensgrundlag

Bygger på nyere forskning i tekstpraksis og semiotisk forskning i kommunikation

Cxense Display