Del

Fødevarebevidsthed, bæredygtighed, madvalg, madkultur og madkundskabsdidaktik

10 ECTS-point. Modulsproget er dansk.

Kort beskrivelse af modulet

I modulet ‘Fødevarebevidsthed, bæredygtighed, madvalg, madkultur og madkundskabsdidaktik ’ skal du arbejde med at kombinere viden om fødevareforbrug, fødevarer, madvalg og ressourcer med madlavning og æstetisk kommunikation samt gøre dig didaktiske overvejelser i relation til kompetencemålene for modulet.

Du vil få opgaver, hvor du skal:

  • analysere fødevareforbrugsvaner i et socialt, kulturelt og historisk perspektiv både nationalt og internationalt  
  • analysere måltider, madvaner og madvalg i et samfundsmæssigt, teknologisk og kulturelt perspektiv  
  • arbejde med bæredygtighed, fra ‘jord til bord til jord’ og etisk stillingtagen  
  • arbejde med fødevarefremstilling og tilberedningsmetoder i både industrien og eget køkken  
  • arbejde med fødevarelovgivning og mærkningsordninger  
  • arbejde med planlægning af undervisning der kan fremme et reflekteret kritisk madvalg
  • arbejde med forskellige tilgange til læring og klasseledelse i madkundskab  
  • arbejde med fagets virksomhedsformer i et naturvidenskabeligt, samfundsvidenskabeligt, humanvidenskabeligt, etisk og æstetisk perspektiv  
  • arbejde med fagets betydning i skolen i forhold til værdier og maddannelse samt reflekteret, kritisk stillingtagen  
  • arbejde med læremidler og faglig læsning i relation til modulets indhold

Indholdet vil være tilpasset lokale forhold og muligheder for praksisinddragelse.

Modulets vidensgrundlag

  • Nyeste forskningsbaseret viden på forbrugsområdet  
  • Teori om empiriske undersøgelser på forbrugsområdet  
  • Viden om syn på håndværk og husholdning i et historisk, socialt og kulturelt perspektiv  
  • Viden om måltidet i et historisk, socialt og kulturelt perspektiv  
  • Viden om metoder inden for natur-, samfunds og humanistisk videnskab med relation til forbrugerundervisning  
  • Viden om madvalg, præferencer og forandringsstrategier  
  • Viden om smag og smagens dannelse  
  • Digitale læremidler