Del

Sundhed, ernæring, måltider og madkundskabsdidaktik

10 ECTS-point. Modulsproget er dansk.

I modulet ‘Sundhed, ernæring, måltider og madkundskabsdidaktik’ skal du arbejde med problemstillinger, der omhandler viden om sundhed, livskvalitet og trivsel, herunder viden om ernæring, sammensætning af måltider, sundhedsbevidsthed samt didaktiske overvejelser i relation til kompetencemålene for modulet.

Du vil få opgaver, hvor du skal:

  • analysere forskellige gruppers kostvaner i relation til de officielle anbefalinger og kostråd  
  • analysere forskellige sundhedsbegreber, deres videnskabelige baggrund samt deres sammenhæng med sygdomsmønstre i forskellige befolkningsgruppers livsstil og levevilkår  
  • arbejde med hygiejne og mikroorganismers betydning for sundhed og livskvalitet herunder mikroorganismers betydning i forhold til gunstige og skadelige virkninger  
  • analysere hvad der har indflydelse på måltider og måltidssammensætninger  
  • arbejde med mad og madlavning som læringsfremmende mulighed i forhold til sundhed  arbejde med madtilberedning i et socialt, kulturelt og historisk perspektiv både nationalt og internationalt  
  • arbejde med forskellige tilgange til læring og klasserumsledelse i madkundskab  
  • arbejde med fagets virksomhedsformer i et naturvidenskabeligt og i et samfundsmæssigt perspektiv  
  • arbejde med fagets betydning i skolen i forhold til værdier og dannelsessyn  
  • arbejde med læremidler og faglig læsning

Indholdet vil være tilpasset lokale forhold og muligheder for praksisinddragelse.

Modulets vidensgrundlag

  • Nyeste forskningsbaseret viden på sundhedsområdet  
  • Teori om og empiriske undersøgelser på sundhedsområdet  
  • Viden om syn på sundhed, ernæring og trivsel i et historisk, socialt og kulturelt perspektiv  
  • Viden om måltidet i et historisk, socialt og kulturelt perspektiv  
  • Viden om metoder inden for natur-, samfunds og humanistisk videnskab med relation til sundhedsundervisning  
  • Digitale læremidler