Del

Akademiuddannelse i socialt arbejde

Uddannelsen er for dig, som gerne vil uddannes og specialiseres inden for det socialfaglige område.

Er du ansat på det socialfaglige område i kommuner, i regioner, inden for staten, i private organisationer, på bo- og opholdssteder eller i boligforeninger mv.

Er du sekretær i en kommune, medhjælper på et bosted, ansat i hjemmeplejen eller ejendomsfunktionær i et socialt boligbyggeri mv.

Du skal måske varetage lettere sagsbehandlingsopgaver, eller skal være i daglig kontakt med borgere, pårørende eller beboere.

Uddannelsen giver dig…

  • Kompetence til at varetage lettere sagsbehandling og løse andre administrative opgaver i den sociale indsats
  • Kendskab til centrale retslige principper for myndighedsudøvere
  • Kendskab til redskaber til at handle og samarbejde inden for rammerne af socialt arbejde

Uddannelsens opbygning

Varighed

  • som heltidsuddannelse: 1 år
  • som deltidsuddannelse: 3 år (max 6 år), hvor der tages hensyn til tilknytning til arbejdsmarkedet

For at gennemføre uddannelsen skal du læse:

  • 3 obligatoriske moduler
  • 2 valgfrie moduler
  • 1 afgangsprojekt

Hvert modul er normeret til 10 ECTS point, og læser du alle 6 moduler, har du i alt læst 60 ECTS og får en akademigrad AU i Socialt arbejde, som bl.a. er adgangsgivende til flere diplomuddannelser.

Alle moduler samt afgangsprojekt afsluttes med eksamen.

Du vælger selv, om du vil læse enkelte moduler, eller alle uddannelsens moduler.

Adgangskrav

For at blive optaget på uddannelsen skal du have bestået en af følgende uddannelser:

  • En relevant erhvervsuddannelse
  • En relevant Grunduddannelse for voksne (GVU)
  • En gymnasial uddannelse
  • En anden relevant uddannelse minimum på niveau som ovenstående


Desuden skal du have 2 års relevant erhvervserfaring

Cxense Display