Del

Karrierevejledning af voksne

Modulets formål er, at den studerende tilegner sig viden om strategier, teorier og metoder i forhold til den vejledning, der retter sig mod voksne i overgange mellem uddannelse, arbejde, ledighed og videreuddannelse.

Ansatte i jobcentre og A-kasser kan i 2017 tage modulet med 80% tilskud fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR)

Pris i 2017: 2.000 kr. inkl. tilskud + litteratur
(Uden tilskud er prisen 10.000 kr. + litteratur)

Læs mere om modulet tonet for medarbejdere ved A-kasser og jobcentre

Modulet er et praksisrettet kompetenceudviklingsforløb, som sigter mod kvalificering og udvikling af jobcentrenes og A-kassernes beskæftigelsesrettede vejledning af forsikrede ledige gennem etablering af en fælles referenceramme omkring vejledningsopgaven.

Hvad er karrierevejledning – og hvad kan det være i spændingsfeltet mellem det enkelte individ og de samfundsmæssige fordringer – herunder beskæftigelsesreformens ændrede krav til vejledningsopgaven? Hvordan kan vejlederen bidrage til, at den ledige bliver opmærksom på egne ressourcer og udfordringer samt motiveret for aktivt at tage hånd om egen karriereudvikling? Hvordan kan vejlederen selvstændigt og på et etisk grundlag indgå i det tværprofessionelle samarbejde omkring løsning af opgaven?

Efter gennemførelse af dette tonede modul, vil deltagerne have opnået viden og kompetencer i relation til: 

  • Karrierevalg- og udvikling
  • Motivationsskabelse og empowerment gennem den individuelle, jobrettede samtale 
  • Forskellige perspektiver på voksnes livssituation i spændingsfeltet mellem liv, uddannelse og arbejde Etiske aspekter af vejledningsarbejdet
  • At anvende andre metoder til støtte for voksnes karrierevalg- og udvikling som fx gruppevejledning, it-støttede vejledningsaktiviteter og andre netværksaktiviteter
  • At anvende viden om tilgængelige muligheder for læring, uddannelse og karriereskift - eksempelvis indsigt i
  • Voksenuddannelsessystemet
  • At kunne analysere og vurdere voksnes ressourcer, barrierer og vejledningsbehov
  • At etablere et effektivt og etisk funderet samarbejde mellem jobcenter, A-kasse og den enkelte ledige.

Indhold

  • Teorier om karriere og karriereudvikling
  • Empiriske undersøgelser af voksnes valgmønstre, karriereveje og faktorer der påvirker deres karriereudvikling
  • Voksenuddannelsessystemet, dets struktur, indhold og muligheder
  • Vejledning på arbejdspladsen i forbindelse med kompetenceudvikling
  • Vejledning af ledige – forskellige vejledningsstrategier og forskellige aktører
  • Vejledning i relation til realkompetenceafklaring og –vurdering samt samspillet mellem formel og uformel læring
  • Arbejdsbegrebet, identitet og livsmening

Læringsmål

Viden

Den studerende

  • Skal have viden om teorier, metoder og praksis i forhold til karrierevejledning af voksne
  • Skal have viden om voksnes valgmønstre, karriereveje og overgangssituationer med fokus på faktorer, der påvirker karriereudvikling
  • Skal kunne forstå og reflektere over karriereteorier, -metoder og -praksis
Kompetencer

Den studerende

  • Skal kunne håndtere vejledningsaktiviteter, der støtter voksne i overgangssituationer
  • Skal selvstændigt kunne indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde vedrørende voksnes læring i forhold til arbejdslivet
  • Skal kunne identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring i forhold til udviklingstræk i efter - og videreuddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet
Færdigheder

Den studerende

  • Skal kunne anvende karrierevejledningsmetoder, der støtter voksnes udvikling og læring i et livsforløbsperspektiv
  • Skal kunne beskrive og vurdere voksnes udviklings- og beskæftigelsesmuligheder i lyset af et arbejdsmarked under forandring
  • Skal kunne formidle vejledningsfaglige refleksioner i relation til voksnes karriereudvikling på individ- og organisationsniveau

Undervisnings- og arbejdsformer

Der arbejdes i en vekselvirkning mellem teoretiske oplæg, gruppearbejde, reflektionsøvelser og casearbejde.

Omfang

10 ECTS-point

Tilmelding

Det er pt. ikke muligt at tilmelde sig modulet. Kontakt en uddannelseskonsulent – se under kontakt.

Se aktuelle moduler
Cxense Display