Del

Diplomuddannelse på børne- og ungeområdet

Få tilskud fra Socialstyrelsen, hvis du og din arbejdsgiver tilmelder dig til alle modulerne!

Styrk din viden om socialt arbejde med udsatte børn og unge og bliv mere reflekterende og analytisk

Professionshøjskolen Absalon udbyder Diplomuddannelsen på børn og ungeområdet i samarbejde med Metropol. Du kan tage uddannelsen med tilskud fra Socialstyrelsen, hvis du og din arbejdsgiver tilmelder dig til alle modulerne!

Målgruppe

Uddannelsen er for professionelle, der arbejder med udsatte børn og unge. Det gælder sagsbehandlere, der træffer afgørelser om en indsats, leverandører på anbringelsessteder og i børnehuse, der udfører indsatsen, og lærere, pædagoger og sundhedsmedarbejdere på almenområdet som har specifikke opgaver rettet mod udsatte børn og unge.

Indhold

Indholdet i Diplomuddannelsen for børn og unge, er aktuelle og centrale teorier og metoder i socialt arbejde med udsatte børn og unge bl.a. helhedssynet, risikobegrebet, resiliens og inddragelse af barnets perspektiver.
Derudover er der fokus på den aktuelle lovgivning og den organisatoriske kontekst for det sociale arbejde i form af tværprofessionelt samarbejde og opdelingen mellem myndighed og leverandør. Refleksion og socialfaglig analyse er lagt an på, at de studerendes erfaring fra praksis indgår i undervisningen.

Læringsformer

Undervisningen veksler mellem forelæsning, holddiskussioner, casearbejde, gruppearbejde, øvelser, arbejde i studiegrupper, individuelle studier samt tid til fordybelse og omsætning af viden, så uddannelsen også bliver praksisorienteret.

Hvad er formålet med uddannelsen?

Det overordnede formål med diplomuddannelsen på børne- og ungeområdet er at sikre en generel opkvalificering af og flere specialuddannede medarbejdere på området, og derved bidrage til en stærkere vidensbasering af arbejdet på børne- og ungeområdet, og træning i brugen af konkrete redskaber og metoder. Det skal føre til en styrkelse af kvaliteten i sagsbehandlingen og skabe bedre effekt for børnene og deres familier.

Få en fuld diplomuddannelse for 15.000 kr. pr. deltager.

Den sociale diplomuddannelse – børn og unge udbydes også  med refusion fra Socialstyrelsen som lokalt tilrettelagte hold. Dvs. egenbetalingen for en fuld diplomuddannelse er 15.000 kr. pr. deltager.

Lokalt tilrettelagte hold er interessante for ledere på børne- og ungeområdet, da de kan indgå i en strategisk kompetenceudvikling.

Derudover er lokale forløb en oplagt mulighed for kommuner, som ikke ligger i nærheden af København, Århus og Odense/Trekantsområdet, hvor de regionale forløb udbydes.

Et lokalt tilrettelagt hold forudsætter, at kommunen har mindst 20 medarbejdere, der kan tage en diplomuddannelse. Mindst halvdelen af medarbejderne skal være myndighedssagsbehandlere.

Læs mere her

Tilskud fra Socialstyrelsen

Er du kommunal sagsbehandler eller leder, dvs. ansat i myndighedsfunktionen, eller er du leder/medarbejder med tæt relation eller samarbejde med myndigheden kan du tage uddannelsen med tilskud fra Servicestyrelsen.
Det kræver alene, at du og din arbejdsgiver tilmelder dig til alle modulerne, og at din arbejdsgiver altså forpligter sig til at betale for dig og give dig fri til deltagelse.

Med tilskud er prisen for den samlede uddannelse DKK 15.000,- + udgifter til litteratur på ca. kr. 1.000 pr. modul. De studerende, der modtager tilskud, følger et modul pr. semester, det vil sige, at hele diplomuddannelsen varer 3 år. 

Cxense Display