Kyssesyge og blodprøver er en del af praktiktiden, når du studerer til bioanalytiker

”Lige efter gymnasiet ville jeg gerne være redder, men jeg valgte i stedet at gå i gang med at uddanne mig til sygeplejerske, og jeg må nok indrømme, at det naturfaglige på uddannelsen optog mig lidt mere end det rent sygeplejefaglige. Jeg forlod uddannelsen, men mit karaktergennemsnit var ikke højt nok til at begynde på bioanalytikerstudiet på Absalon, så jeg valgte at tage endnu en omvej for at komme ind på favoritstudiet, og i to år læste jeg molekylær og medicinal biologi på Roskilde Universitet. Herefter har det heddet Absalon og bioanalytiker,” fortæller Christian Lodal. 

Grundlæggende læring

Han føler, at studiet på en måde samler op på de forskellige faglige input, han hidtil har fået fra de uddannelser, han har rundet.

”Det naturvidenskabelige, det med sygdom, interesserer mig, og selve den patientkontakt, man har som bioanalytiker, passer mig godt. Der opstår kontakt med det samme, du er sammen med en patient typisk i et kvarter, og så venter den næste udfordring på dig,” siger Christian Lodal. 

Hans erfaring fra praktiktiden indtil nu er, at det, han lærer på Absalon er noget helt grundlæggende inden for bioanalyse, og at det uden videre kan bruges til noget meget konkret.

”Fx har jeg lært om de markører, der er i blodet, og det kan jeg bruge i en diagnostisk retning og antyde, at en patient fejler det og det,” tilføjer han og husker tilbage på de praktikophold, han allerede har gennemført. 

Nuklear og biokemi

På første semester var han i praktik på Nuklearmedicinsk afdeling på Næstved Sygehus. Han betegner den som en uhyre velfungerende afdeling.

”Det var som én stor familie, godt samarbejde. Du føler dig velkommen,” husker han.

Tredje semesters praktik foregik på Køge Sygehus, Biokemisk afdeling.

”Vi analyserede blodprøver, og kiggede meget på antistoffer. De første to uger analyserede vi meget på personer, som troede, de havde kyssesyge. Vi tog 25 prøver ad gangen, og symptomerne hos primært de unge skulle så underkastes nærmere analyse. Har du sygdommen? I hvilken grad er du evt. ramt? Er du immun overfor den, fordi du måske var ramt af den, da du var lille? Alt det var jeg med til at undersøge,” siger Christian Lodal med en vis tilfredshed i stemmen.

Praktikken i fjerde semester banker på døren.

”Jeg har jo prøvet både nuklear og biokemisk, så mon ikke jeg vælger at prøve noget nyt. Det tror jeg,” siger han. 

God omgangstone

Når man Møder Christian Lodal på Absalon i Næstved er det tydeligt, at han har det som en fisk i vandet. Han er studentervejleder og arbejder desuden i laboratoriet på campus. Han lægger vægt på, at alle kan tale med alle, omgangstonen er uformel og venlig.

”Faktisk er jeg en såkaldt Labmus. Det vil sige, jeg gør rent på laboratoriet, stiller op til forsøg og indsamler bl.a. de glas, der bliver brugt. Labmus er det godt at råde over,” konstaterer han med et smil. 

Nuklear fremtid

Christian Lodal føler sig ret sikker på, at hans fremtid ligger indenfor det nuklearmedicinske felt.

”Allerede på første semester blev jeg nærmest forelsket i det nukleare. Måske fordi arbejdet indebærer, at man hele tiden kan se patienten, selv om undersøgelsen også kan følges på skærme og andet, så der er meget nærvær i en undersøgelse, der godt kan strække sig over en halv time. Det spiller nok også en rolle for mig, at patienter på de nukleare afsnit som regel ikke er forholdsvis raske,” vurderer han.