Del

Praktisk information om kurser

Tilmelding
Elektronisk tilmelding på phabsalon.dk/cfu/dine-kurser.

Tilmeldingsfrist er angivet ved hvert kursus. For at undgå aflysning på grund af for få tilmeldte opfordrer vi til, at tilmeldingsfristen overholdes.

Din tilmelding er bindende efter tilmeldingsfristens udløb.

Du kan altid tilmelde dig et oprettet kursus, hvis der stadig er ledige pladser.

Information om kursets afvikling
Efter tilmeldingsfristens udløb modtager du som kursist en e-mail om gennemførsel/aflysning af kurset. Vær opmærksom på, at du selv har ansvar for at orientere din skole/ledelse. CFU sender ikke kursusinformation til skole/ledelse.

Kursuspris og betaling
Alle kursuspriser er angivet uden moms. Dog tillægges der moms på fakturaer på kurser over 12 timers varighed - dette vil fremgå af prisen på det enkelte kursusopslag i kataloget (+ moms). 

Elektronisk faktura fremsendes i forbindelse med kursets afvikling. 

Tilmelder du dig som privatbetaler, sender vi faktura til din e-Boks. Du skal derfor oplyse dit CPR-nummer.

Kursusafgiften refunderes ikke ved afbud/fravær.

Bemærk: Din arbejdsplads disponerer over kursuspladsen. Hvis du bliver forhindret i at deltage, og en anden overtager pladsen, beder vi om information forud for kursusdagen på kursus@pha.dk.

Studerende
Hvis der efter tilmeldingsfristens udløb er restpladser på et kursus, kan studerende hos Professionshøjskolen Absalon deltage for 25% af kursusprisen. På kurser afviklet på eksternt kursussted (alle andre steder end Professionshøjskolen Absalon-lokationer) betaler studerende fuld pris. 

Kursusbevis
CFU udsteder kursusbeviser ved kurser på 18 timer og derover - forudsat at kursisten har deltaget i min. 80% af kursustiden.

Forplejning
Der serveres morgenbrød, kaffe/te samt frokost på heldagskurserne.

På eftermiddagskurser serveres kaffe/te med tilbehør.

Kursernes placering
Kursernes placering er oplyst ved den enkelte kursusbeskrivelse.

I tilfælde af at kurset ikke kan gennemføres på grund af instruktørens sygdom eller andet, er CFU ikke erstatningsansvarlig for eventuelle tab i form af vikarudgifter, brugte lærertimer eller andre direkte eller indirekte tab, som kursuskøberen måtte lide. CFU vil i tilfælde af aflysning forsøge at tilbyde en ny dato til afholdelse af det aflyste kursus.

Kontakt CFU's kursusadministration

Telefon: 7248 1930

Email: kursus@pha.dk