Gå til hovedindhold

Clone of Specialpædagogik

Matematik i naturen? I idrætshallen? I et projekt om klima og grønne løsninger?

Matematik er skolens næststørste fag, og under uddannelsen lærer du at skabe matematikundervisning på mange måder, så du på forskellig vis kan sammensætte en engagerende og inspirerende undervisning, der fanger dine elever. Matematik er nemlig ikke bare matematik. 

Matematik

Overordnet lærer du at planlægge, gennemføre og evaluere matematikundervisning.

Du kommer til at arbejde med matematikfagligt indhold på måder, der giver dig indsigt i matematikkens mange sammenhænge. Den viden kan du anvende til at undervise i matematik på mange forskellige måder, så du også lærer at tilpasse din undervisning til både den enkelte klasse og til den enkelte elev.

På den måde lærer du at formidle matematik, så eleverne kan se og bruge det i deres hverdagsliv. 

Ud over at få viden og færdigheder inden for faget, udvikler du også din egen matematiske kompetence, herunder din evne til at problemløse, ræsonnere, modellere, kommunikere og anvende forskellige typer af repræsentationer og hjælpemidler i relevante sammenhænge.

Du vil opleve, at vi på Absalon lægger stor vægt på et undersøgende og eksperimenterende arbejde, hvor du kommer til at arbejde med forskellige undervisningsformer, organiseringsformer, fremlæggelsesformer mm. 

Vi lærer at forme fremtidens undervisning

"På Absalon lærer vi meget om sammenhænge. Hvordan er verden bygget op, og på studiet arbejder vi selv med at finde ud af det. Den fremtidige undervisning i folkeskolen bliver i høj grad præget af, at eleverne selv skal tænke, stille spørgsmål etc. I dag er eleverne vant til at udfylde opgaveark, og når det er gjort, tror man, at man har lært noget. Men når man går hjem fra skole, har man allerede glemt det, man troede, man lærte," fortæller Erik Juel Jensen fra læreruddannelsen

Erik SCI-TEK
Tablist controls

Adgangskrav

Du skal opfylde de generelle adgangskrav til læreruddannelsen samt have bestået Matematik på B-niveau.