Fremtid og karriere
Med en ergoterapeutuddannelse får du en fremtid med gode jobmuligheder i hele Danmark. Du arbejder med mennesker i alle aldre og hjælper dem med at klare deres hverdag – fx efter sygdom, ved psykiske udfordringer eller når livet kræver nye løsninger.
Som ergoterapeut kan du arbejde med genoptræning, mental sundhed, børn og unge, hjælpemidler eller arbejdsmiljø. Du kan få job på hospitaler, i kommuner, skoler eller psykiatrien – og også arbejde med fx velfærdsteknologi, rådgivning eller udviklingsprojekter
Der er stor efterspørgsel på ergoterapeuter, og du får mulighed for at specialisere dig inden for forskellige fagområder. Du kan også læse videre på fx diplom, master- eller kandidatniveau og udvikle din karriere i retning af ledelse, undervisning eller forskning.
Samtidig er det et job, hvor du gør en konkret forskel for andre.
Læs mere her