Åbent Hus på diplomingeniør i robotteknologi
Er du nysgerrig på robotter, automatisering, programmering og AI? På diplomingeniøruddannelsen i robotteknologi lærer du at udvikle og programmere intelligente robotsystemer og få forskellige teknologier til at arbejde sammen.
Kom til Åbent Hus og oplev uddannelsen på tæt hold. Mød studerende og undervisere, hør om undervisningen, projekterne, praktikken og studielivet, og få svar på dine spørgsmål om uddannelsen og dine muligheder for at søge ind.
Du får mulighed for at opleve de faciliteter og teknologier, du kommer til at arbejde med på uddannelsen, og få et indblik i, hvordan undervisningen kobler robotteknologi, programmering og automatisering med konkrete projekter.
På dagen kan du bl.a. høre om og stille spørgsmål til:
- Robotter, programmering, automatisering og AI
- Selve diplomingeniøruddannelsen i robotteknologi
- Optagelse og adgangskrav
- Projekter og samarbejde med virksomheder
- Praktik og dine muligheder efter uddannelsen
- Studielivet i Kalundborg
- Boligmuligheder i Kalundborg
Uddannelsen foregår på engelsk, så du kan også høre mere om, hvordan det er at læse på en international uddannelse.