Gå til hovedindhold

Konference - Udsatte unges overgang til voksenlivet – unge stemmer og faglige perspektiver

Overgangen til voksenlivet er for de fleste unge en tid fyldt med muligheder, valg og forventninger – men for udsatte unge kan denne periode være særligt udfordrende. Hvordan kan vi som fagprofessionelle bedst understøtte de udsatte unges udvikling, trivsel og livsbaner, når de står på tærsklen til voksenlivet?

Onsdag den 3. december fra kl. 8.15- 13.00 på Campus Slagelse inviterer vi til en formiddag, hvor vi stiller skarpt på netop dette spørgsmål. Her samler vi tre faglige perspektiver, som alle giver konkrete redskaber og viden til dit arbejde med udsatte unge i overgangen til voksenlivet.

Program

8:15 – 9:00
Morgenmad

9:00 – 9:15
Velkomst og rammesætning
ved Centerchef for Socialt Arbejde, Anne Rovsing

9:15 – 10:00
Unge med autisme og udviklingshandicap i overgangen til voksenlivet – ungeperspektiver og professionelles handlemuligheder
ved Docent, Cecilie K. Moesby-Jensen
Cecilie K. Moesby-Jensen giver indblik i unge med autisme og udviklingshandicap i overgangen fra anbringelsessted til botilbud og viser, hvordan fagprofessionelle kan styrke inddragelsen og skabe rammer, der giver mening for den enkelte.

10:00 – 10:15
Pause

10:15 – 11:00
Traumebevidst tilgang i arbejdet med unge
ved Professor og docent, Lene Lauge Berring
Lene Lauge Berring introducerer en traumebevidst tilgang, der kan styrke relationer, samarbejde og organisationers indsats i arbejdet med unge på vej ind i voksenlivet.

11:00 – 11:15
Pause

11:15 – 12:00
LGBT+ unge i overgangen til voksenlivet
ved Lektor, Annelise Murakami 
Oplægget sætter fokus på LGBT+ unges identitet, trivsel og muligheder og giver konkrete råd til, hvordan fagprofessionelle kan anerkende og støtte denne gruppe i en afgørende livsfase.

12:00 – 12:15
Afrunding
ved Centerchef for Socialt Arbejde, Anne Rovsing

12:15 – 13:00
Frokost og netværk