Find en forsker

Anja Weirsøe Dynesens vidensområde tager afsæt i ernæringsvidenskab og odontologi og sætter fokus på ernæringstilstand, generel og oral sundhed i relation til rehabilitering og palliation; f.eks. hos personer med spiseforstyrrelser og personer med hoved-halskræft.

Bettan Baggers vidensområde er ​​teknologi i sundhedsvæsenet med særligt fokus på virtuelle konsultationer, Virtual Reality Technology (VR) samt anvendelse af kunstig intelligens i sygeplejerskens kliniske beslutningstagning. Bettans særlige forskningsfokus retter sig mod den forandrede tilgang, som sygeplejersken har til patienten, og en særlig forskningsinteresse rettet mod sygeplejerskens digitale kompetencer; sygeplejerskens viden, færdighed og kompetence. Bettan er optaget af at udvikle på viden om en generisk læringsplatform til udvikling af sundhedsprofessionelles digitale kompetencer. Fokus er digitale kompetencer til at etablere relation over afstand i et intensivt virtuelt omsorgsrum samt digitale kompetencer til at anvende overvågningsteknologi og handle på data baseret på kunstig intelligens.

Christian Gadgaards vidensområde er de seneste årtiers fokus på sundhedsfremme og forebyggelse - nationalt, regionalt og kommunalt, og dominerende sundhedspolitikker, sundhedsforståelser, indsatsområder og interventioner.

Dorthes vidensområde er klinisk sygepleje til ældre med multisygdom. Dorthe har mange års erfaring inden for både primær- og sekundærsektoren, og hendes forskning har ofte et fokus på at løse kliniske problemstillinger og gerne på tværs af sektorer. Dorthes forskning er anvendelsesorienteret og hun benytter sig gerne af både kvantitative, kvalitative og mixed methods i et tværfagligt samarbejde hvor også patienter, brugere og andre interessenter inddrages.  

Emilie Marie Andrés’ forskningsinteresser er sygeplejerskers arbejdsliv og faglighed, samt ulighed i sundhed med udvikling af viden om sundhedsindsatser der giver socialt udsatte borgere og patienter bedre adgang til pleje og behandlingsforløb. Emilies metodologiske perspektiver er aktionsforskning, etnografiske feltarbejde, kvalitative individuelle interviews og fokusgruppeinterviews.

Jesper Larsen Mærsks ekspertområde er kvalitativ forskning i forhold til hvordan mennesker med kroniske og livstruende sygdomme oplever og håndterer deres hverdag. Han har fokus på hvordan hverdagslivet danner rammer og betingelser for hvordan sygdom og behandling påvirker og samspiller med identitetsopfattelser og sygdoms- og sundhedsforståelser.

Lauge Berring besidder omfattende viden om forebyggelse af vold og tvang på psykiatriske afdelinger gennem anvendelse af proaktive, positive og forebyggende interventioner. Hendes forskning er praksisorienteret og støttet både nationalt og internationalt. Hun begyndte at undersøge deeskalering, da hun bemærkede, at visse medarbejdere var særligt dygtige til at hjælpe patienter med at undgå, at potentielt voldelige situationer eskalerede til tvang, mens andre oplevede større udfordringer. Hendes forskning har ført til større organisatoriske interventioner, herunder Safewards, SAFEapp, traumebevidste tilgange og relationel deeskalering.

Lisbeth Aaskov Falchs vidensområde er patientforløb og –overgange set fra flere perspektiver (statsligt, sundhedsprofessionelt og patient/borger). Samt livsformer og livshistoriers betydning for patienter og borgeres navigation gennem patientforløb, særligt gamle menneskers. Lisbeth er optaget af etiske problemstillinger og dilemmaer i sygeplejepraksis, samt af at gøre brug af historisk udforskning i forståelse af nutidige sundhedsfaglige problemstillinger.

Marie Konge Nielsens vidensområde har afsæt i antropologien med en særlig interesse for ”det gode liv” og socialisering, livsløb og generationer. Marie har en lang erfaring med bruger- og borgerinddragelse, hvor de anvendte forskningsmetoder er det etnografiske feltarbejde og kvalitative interviews. Marie har lavet feltarbejde og interviewundersøgelser i Taiwan, Kina og Danmark.

Niels Westergaard arbejder med temaet ”Personlig Medicin”, herunder anvendelse af prædiktive biomarkører, farmakogenetik og registerdata til at bidrage med ny viden, kompetencer og samarbejdsflader, der understøtter udviklingen i retning af et mere personligt og stratificeret medicinerings- og behandlingsparadigme i sundhedsvæsenet til gavn for borgeren.