Gå til hovedindhold

Anders Thomsen, lektor

Se og hør Lektor Anders Thomsen fortælle om sit job som underviser i videoen herunder.

 

Navn: Anders Thomsen

Titel: Lektor i Center for Sundhed og Rehabilitering

Ansat siden: 2017

Hvad er du ansat til i Absalon?

- Min kerneopgave er at undervise på administrationsbacheloruddannelsen og på uddannelsen til sundhedsadministrativ koordinator.

Hvordan er din hverdag på Absalon?

- Min hverdag består af forberedelse af undervisning - både på kort og længere sigt. Det vil sige både indhold og didaktik i morgen, men også i forhold til hele læringsforløb. Jeg oplever, at der er højt til loftet i forhold til, hvilket fagligt indhold vi vælger at benytte i undervisningen, og hvilken didaktisk tilgang vi vælger til læringen. Jeg har meget samarbejde med mine kolleger, men selvfølgelig mest med en masse engagerede studerende.

Hvorfor har du valgt Absalon som arbejdsplads?

- Jeg er på Absalon, fordi jeg får mulighed for at udvikle mig i det at undervise og skabe gode læringsforløb for de studerende. Det motiverer mig, at jeg er med til at flytte mennesker i deres viden, så de efter studiet kan gå ud og bruge deres kompetencer til at forbedre den offentlige service. Her på Absalon har jeg både engagerede studerende og gode kollegiale fællesskaber.