Gå til hovedindhold

Kontakt CSL (TEST 2026)

Praksisnær kompetenceudvikling til skoler og dagtilbud

Absalons konsulenter inden for skole og læring hjælper skoler, kommuner og institutioner med at udvikle praksis, der virker i hverdagen. Vi designer skræddersyede kompetenceudviklings- og udviklingsforløb med udgangspunkt i jeres konkrete udfordringer, rammer og ambitioner – og med en tæt kobling mellem viden, handling og refleksion.

Vores tilgang er praksisnær og systematisk. Vi arbejder blandt andet med observation, feedback og målrettede vidensoplæg, aktionslæring og afprøvninger i praksis, hvor medarbejdere og ledelse sammen undersøger, justerer og styrker deres pædagogiske og didaktiske praksis. Forløbene er typisk team- og gruppebaserede, så læring forankres i organisationen og understøtter fælles retning og fagligt sprog.

Vi har særlig erfaring med udviklingsforløb inden for blandt andet skolefravær og skolevægring, velfungerende børnefællesskaber, mellemformer, samundervisning og arbejdet med inkluderende læringsmiljøer. Uanset om behovet er faglig opkvalificering, pædagogisk udvikling eller organisatorisk forandring, sammensætter vi et forløb, der skaber mening, ejerskab og varig forandring i praksis.

Skræddersyede kompetenceforløb

Absalon tilbyder skræddersyede kompetenceforløb, der tager udgangspunkt i den virkelighed medarbejderne står i.  Forløb som både styrker faglighed, kvalitet og samarbejde – og samtidig bidrager til at tiltrække og fastholde medarbejdere, der oplever udvikling og mening i deres arbejde.

Forløbene kan spænde fra korte, opkvalificerende kurser til formelle akademi- og diplommoduler inden for forskellige fagområder. 

Indholdet tilpasses netop de mål og udfordringer, i ønsker at adressere,

Medarbejdere, der får målrettet og praksisnær kompetenceudvikling, oplever ofte øget faglig sikkerhed, større arbejdsglæde og bedre mulighed for at lykkes i deres opgaver. Det styrker både faglig kvalitet – og gør arbejdspladsen mere attraktiv.

Forløbene kan gennemføres hos jer eller på et af Absalons campusser.