Gå til hovedindhold

Kursus ABC for mental sundhed i socialpædagogisk praksis

Vil du styrke din socialpædagogiske praksis med ABC for Mental Sundhed? På dette kursus får du viden, metoder og konkrete redskaber til at fremme mental sundhed, forebygge mistrivsel og understøtte borgernes trivsel, recovery og deltagelse i meningsfulde fællesskaber.

Mental sundhed er en vigtig forudsætning for, at mennesker kan trives, udvikle sig og deltage aktivt i hverdags- og fællesskabslivet. 

På kurset arbejder du med ABC for Mental Sundhed – en forskningsbaseret tilgang, der omsætter viden om mental sundhed til konkrete handlinger i praksis. Du får indsigt i, hvordan du kan styrke borgernes trivsel gennem aktiviteter, relationer og meningsfuld deltagelse, samtidig med at du understøtter recovery, empowerment og oplevelsen af at høre til i et fællesskab.

Undervisningen kobler teori og praksis, så du får metoder og redskaber, du kan anvende direkte i dit daglige arbejde – både i mødet med den enkelte borger og i udviklingen af en sundhedsfremmende praksis på arbejdspladsen.

Kurset er for dig, der

Arbejder som medarbejder eller leder på sociale tilbud og andre socialpædagogiske arbejdspladser, hvor trivsel, recovery og deltagelse i fællesskaber er en vigtig del af indsatsen.

Om kurset

Webinar: ABC for mental sundhed

Hvad er med til at styrke mental sundhed – også når livet er svært?
På det socialpædagogiske område møder vi mennesker, hvor psykisk sårbarhed og mistrivsel kan fylde meget. På dette webinar sætter vi fokus på, hvordan du som fagprofessionel kan være med til ikke blot at forebygge mistrivsel, men aktivt skabe betingelser for trivsel, deltagelse, fællesskab og mening.

Se med her