Afgangsprojektet afslutter uddannelsen og skal dokumentere, at uddannelsens mål for læringsudbyttet er opnået.
Fokus er således på analyse, refleksion, vurdering samt håndtering af faglige problemer gennem anvendelsen af relevante teorier, metoder og forskningsresultater.
Afgangsprojektets emne skal ligge inden for diplomuddannelsens faglige område og skal formuleres, så eventuelle valgfag, herunder også valgfag taget uden for uddannelsen, inddrages. Institutionen skal desuden godkende emnet.
Dette obligatoriske modul på 15 ECTS er det afsluttende modul på den Den pædagogiske diplomuddannelse med retning Vejledning og supervision
Projektforløbet indledes med en fælles undervisningsgang for alle afgangsstuderende på Den pædagogiske diplomuddannelse med videnskabsteori og metodologi samt introduktion til selve projektskrivningen.
Det er vigtigt at du ved tilmeldingen oplyser følgende:
- Retning på diplomuddannelse
- Evt. ønske til vejleder
Derudover skal du vedhæfte kopi af tidligere modulbeviser, hvis modulet/modulerne er gennemført ved en anden Professionshøjskole.
Afgangsprojektet dokumenterer mål for læringsudbytte
Afgangsprojektet er det afsluttende projekt, hvor en begrundet central afgrænsning af uddannelsesretningens læringsudbytte, dokumenteres ved en afsluttende prøve.
Med udgangspunkt i det godkendte emne inden for uddannelsesretningens mål for læringsudbytte skal den studerende opfylde målene for læringsudbytte
-
- have viden om læreprocesser, vejledningsteori og –metode samt procesledelse i et forandringsperspektiv
- have indsigt i de videnskabsteoretiske og metodiske positioner, der ligger til grund for valgte/givne vejledningsteorier
- have indsigt i samfundsmæssig debat relateret til magt, interesse og etik
- kunne reflektere over etiske dilemmaer i vejledningspraksis
-
- kunne mestre kommunikative færdigheder som formidler i vejledning og leder af vejledningsprocesser
- kunne begrunde valg af relevante interventionsformer
- kunne analysere og facilitere refleksioner over magtrelationer og positioneringer i vejledningsprocesser
-
- kunne påtage sig ansvar for at lede og facilitere vejlednings-, lære- og forandringsprocesser
- håndtere tilrettelæggelse, procesanalyse og ledelse af vejledningsforløb samt indgå i samarbejde med andre
- udvikle egen vejledningspraksis