Modulet/kurset udbydes desværre ikke i øjeblikket.
Kurset er for dig, der indgår i et arbejdsfællesskab, hvor I arbejder eller skal arbejde målrettet med at udøve faglig ledelse og selv lade jer lede af kolleger, samt er optaget af, hvordan man skaber og udvikler nye dynamiske samarbejdsformer i personalegruppen, der styrker udviklingen af stærke børnefællesskaber med legen i centrum.
På kurset kommer du til at få viden om, hvordan du kan arbejde med at skabe stærke børnefællesskaber, hvor du som pædagogisk medarbejder har en vigtig rolle – ikke kun for børnene, men også for dine kolleger. En stor del af kurset vil nemlig handle om, hvordan du kan tage ansvar og udøve ledelse i situationer, hvor du selv besidder stærke faglige kompetencer, men samtidig lære at lade dig lede i situationer, hvor andre kolleger har større ekspertise end dig selv.
Målgrupppe
Kurset er for alle pædagogiske medarbejdere i dagtilbud.
-
Når du har gennemført kurset,
• har du viden om sammenhængen mellem inklusion og eksklusion i forskellige kontekster
• har du viden om centrale teorier og begreber om normalitet, afvigelse og marginalisering i en samfundsmæssig kontekst
• har du viden om inkluderende pædagogik, diversitet, deltagelse og styrkelse af fællesskaber
• kan du udvikle en inkluderende praksis præget af diversitet og deltagelse i fællesskaber
• kan du inddrage analytiske overvejelser konstruktivt i forhold til formulering af og udvikling af inkluderende indsatser
• kan du formulere og analysere problemstillinger vedrørende forholdet mellem inklusions- og eksklusionsmekanismer i konkrete pædagogiske og sociale sammenhænge
• har du viden om og forståelse af sammenhænge mellem faglig ledelse og udvikling af personalets faglige, didaktiske og pædagogiske kompetencer, samt mellem dagtilbuddenes læringsmiljøer og børns trivsel, dannelse og læring -
På undervisningsdagene vil du møde følgende tematikker:
• Professionelle læringsfælleskaber i dagtilbud – hvorfor og hvordan?
• Nye samarbejdsformer i dagtilbud med fokus på kollegial ledelse
• Ledelse af børnegrupper
• Inklusions- og eksklusionsmekanismer i børnegrupper og læringsmiljøer
• Fællesskabspædagogik og legedidaktik