Mangler du inspiration til at få kristendomskundskabsundervisnings guld til at skinne for flere?
Vil du have endnu bedre greb om de religiøse og eksistentielle spørgsmål i undervisningen?
Hvis ja, så skal du tilmelde dig det her kursus.
Fagligt udbytte
På kurset får du:
- Nye aktiviteter, som du kan implementere i din undervisning med det samme
- Ideer til, hvordan du kan engagere dine elever i religiøse og eksistentielle spørgsmål
- Praktiske værktøjer til at stimulere dine elevers kritiske tænkning og dialog
Kurset tager udgangspunkt i undervisningsfagets kerneindhold, udvikling og fagfornyelse.
Fagligt indhold
På kurset får du viden om:
- muligheder og dilemmaer i kristendomskundskabsundervisningen
- kristendom i historisk og nutidig sammenhæng
- de bibelske fortællinger og deres betydning for værdigrundlaget i vores kulturkreds
- eksistentielle og religiøse spørgsmål i undervisningen
- kritisk tænkning og personlig stillingtagen, medansvar og handling i et demokratisk samfund.
Målgruppe
Kurset er til dig, der er lærer i kristendomskundskab i grundskolen.
Undervisning
Undervisningen vil være en aktiv, fysisk undervisningsform, hvor vi vil veksle mellem korte oplæg, afprøvning af aktiviteter og refleksion over egen undervisning.
I undervisningen bliver du introduceret til metoder inden for filosofi med børn og udvalgte religionsfaglige metoder og begreber. Med udgangspunkt i eksempler fra forskellige religioner vil du på kurset arbejde med, hvordan metoderne kan anvendes i din praksis.
På kurset tilstræber vi at give eksempler til anvendelse på forskellige klassetrin og muligheder for, at du kan udvikle din egen praksis.
Søg Den Kommunale Kompetencefond
Som ansat på overenskomst mellem KL og Lærernes Centralorganisation (Danmarks Lærerforening og Uddannelsesforbundet) kan du pr. 1. april 2025 søge støtte til dette kursus via Den Kommunale Kompetencefond.