Modulet/kurset udbydes desværre ikke i øjeblikket.
Hvordan skaber du et pædagogisk miljø, hvor børn kan udfolde sig legende, kreativt og sanseligt, og hvor deres fantasi og nysgerrighed styrkes?
Dyk ned i, hvordan du som pædagog i dagtilbud kan fremme børns fantasi, nysgerrighed og skaberkraft gennem legen.
På kurset får du viden om legens pædagogiske betydning – ikke kun som aktivitet, men som en erkendelsesform og et socialt fællesskab. Du får inspiration og konkrete redskaber til at udvikle et pædagogisk miljø, hvor børn trives og bliver mødt som aktive medskabere af deres egen læring.
Du får samtidig mulighed for at reflektere over din egen tavse viden og faglige dømmekraft – og hvordan du kan bruge den mere bevidst i hverdagen i samarbejde med dine kolleger.
Kurset kvalificerer dig til at forholde dig analytisk og refleksivt til legens særlige karakter og betydning, så du kan begrunde og anvende pædagogisk tænkning i arbejdet med at understøtte legende processer i dagtilbud.
Målgruppe
Kurset er for dig, der arbejder som pædagog og har en interesse i at arbejde med udvikling af læringsmiljøer, der fremmer børns deltagelsesmuligheder gennem leg.
Om kurset
-
Det får du ud af kurset
Når du har gennemført kurset, kan du:
- Planlægge og gennemføre pædagogiske forløb med fokus på leg
- Understøtte børns deltagelse, nysgerrighed og skaberglæde i dagtilbud
- Samarbejde med kolleger om at udvikle en æstetisk og legende tilgang til læring
-
Fagligt indhold
- Pædagogiske teorier om leg i dagtilbud
- Deltagelsesmuligheder gennem legende og kreative fællesskaber
- Den voksnes rolle i at understøtte børns leg og skaberkraft
- Udvikling af pædagogiske miljøer med fokus på leg og læring