Gå til hovedindhold

Kursus Modtagelse af nyankomne elever - trivsel, sproglig og faglig udvikling

15 timers kursus for lærere og skolepædagoger i modtagetilbud

På dette forløb får du en introduktion til relevante temaer omkring modtagelse af nyankomne elever i skolen.

Du får konkrete ideer til at komme i gang her og nu, og tips til materialer og metoder, gode råd, og viden om undervisning af nyankomne elever.

Din egen praksis vil være i centrum gennem praksisafprøvninger, sparring og videndeling, og vi skaber sammen en tæt kobling mellem det faglige indhold og praksis.

Det faglige indhold på kurset

Temaer på kurset:

  • En god og tryg start, gode råd, gode materialer og apps
  • Elevens resurser, afdækning af sproglige og faglige kompetencer, flere sprog i læringen
  • Migration, at være flygtning, samarbejde med elevens familie
  • Sprogudviklende fagundervisning
  • Deltagernes egne forløb, sparring og videndeling

Økonomi

Hver kommune i Region Sjælland tildeles et antal gratis pladser via KL. Dette meldes ud til kommunens kontaktperson via KL.

Øvrige pladser på kurserne koster 4.275 kr. ekskl. moms pr. deltager.

Tilmelding

Der udbydes nu et sidste kursus med dette tema. Link til tilmelding samt undervisningsdatoer vil fremgå af denne side, snarest muligt.

Alternativt kan du orientere dig på hjemmesiden nyankomne.dk, hvor du kan se og evt. tilmelde dig til ledige pladser på andre Professionshøjskoler, hvis muligt.

Ved tilmelding til kurset foregår behandlingen af ansøgninger ud fra de kommunale pladser og evt. øvrige ansøgere optages under hensyntagen til ledige pladser.

Kontakt