Få indsigt i hvordan mennesker, struktur og kommunikation spiller sammen i din hverdag. Med dette modul får du praktiske redskaber, der gør dig i stand til at skabe retning, samarbejde og resultater – både i driften og i projekterne.
Dette valgmodul på 5 ECTS er en del af Akademiuddannelsen i innovation, produkt og produktion. Du kan læse modulet som en del af en hel uddannelse eller som et selvstændigt modul.
Om modulet
-
Det får du ud af modulet
Med modulet bliver du i stand til at:
- Forstå og anvende centrale teorier og metoder inden for organisering og kommunikation
- Analysere og vurdere, hvordan strukturer, roller og samarbejde påvirker drift og projekter i mindre enheder
- Kommunikere professionelt og bevidst i forskellige organisatoriske sammenhænge
- Identificere styrker og svagheder i en organisations opbygning og foreslå konkrete forbedringer
- Reflektere over din egen kommunikation og udvikle din praksis i et samarbejdsperspektiv.
-
Fagligt indhold
Modulet introducerer hvordan mindre organisationer fungerer – både som strukturer og som fællesskaber af mennesker. Du arbejder med centrale teorier og metoder inden for organisering og kommunikation og omsætter dem til din egen praksis.
Du får indsigt i:
- Organisationsstrukturer og centrale organisatoriske niveauer
- Samspillet mellem individ, grupper og ledelse
- Kommunikationens betydning for effektiv organisering
- Redskaber til samarbejde, personlig udvikling og konfliktforebyggelse
Målgruppe (Fane indhold)
Modulet er for dig, der arbejder – eller gerne vil arbejde – i en mindre eller mellemstor virksomhed, hvor du har ansvar for drift og projekter eller samarbejder på tværs af funktioner.
Måske er du tekniker, koordinator eller projektmedarbejder – og vil gerne blive endnu bedre til at skabe samarbejde, kommunikere klart og få både hverdagen og projekterne til at lykkes.
Adgangskrav (Fane indhold)
For at blive optaget på uddannelsen skal du have bestået en af følgende uddannelser:
- En relevant erhvervsuddannelse
- En relevant Grunduddannelse for voksne (GVU)
- En gymnasial uddannelse
- En anden relevant uddannelse minimum på niveau som 1-3
Desuden skal du have 2 års relevant erhvervserfaring