Modulet/kurset udbydes desværre ikke i øjeblikket.
Dagtilbuddet som en kontekst for læring forudsætter en professionel tilgang til de individuelle og kollektive læreprocesser som er i spil.
For at kunne arbejde med de læringsspor der går mellem de professionelles læring og organisationens læring – fra en deprivatiseringskultur til en fælles videnskultur- kan man med fordel sætte fokus på organisationens typiske samarbejdsfællesskaber og samarbejdsformer.
På kurset arbejdes der med at opbygge institutionens "Mødehus" for at få en større bevidsthed omkring mødernes formål, dagsorden, logikker og sammensætning af deltagere.
Kurset er for
Ledere og ressourcepersoner der arbejder med mødekultur og struktur på dagtilbudsområdet.
Dag 1: Samarbejdsfællesskaber og samarbejdsformer i institutionen – Institutionens mødehus påbegyndes
Dag 2: Mødekultur og struktur
Dag 3: Facilitering af dialogiske processer
Dag 4: At skabe rum for resonansfællesskaber i en evalueringskultur
Dag 5: Institutionens Mødehus færdiggøres