Ønsker I som ledelsesgruppe at styrke jeres strategiske blik for forandring og kvalitet?
I Center for Ledelse og Organisering tilbyder vi forløb med strategisk sparring, der involverer jer som samlet ledelsesgruppe. Forløbet styrker jeres blik for, hvordan I kan arbejde med sammenhænge ml. strategiske mål og hverdagslivet i organisationen.
Forløbet tilrettelægges via en fælles opstartende sparringssamtale med hele jeres ledelseskollegium. Den fælles samtale udgør første step i et tilpasset udviklingsforløb, hvor vi fokuserer på at skabe sammenhænge ml. organisationens mål og de praksisser, der i sidste ende skal sikre kvaliteten i opgavehåndteringen.
Hvad kan du bruge det til?
Hvis I oplever nogle af følgende udfordringer, kan strategisk sparring være en værdifuld ressource for jer som lederkollegium:
- Træghed ift. forandringer: Få eller ingen samtaler i hverdagen, der forbinder sig til organisationens strategiske intentioner
- Behov for at opbygge et mere konkret samspil ml. kvalitetsmål og kvalitetsudvikling
- Ønsker om at forbinde medarbejderes erfaringer fra hverdagen med strategiudvikling på chefniveau
Hvordan foregår det?
Forløbet består af sparringssamtaler med erfarne forskere og organisationsudviklere inden for strategi- og organisationsudvikling.
Samtalerne tager udgangspunkt i de komplekse problemstillinger, der viser sig i den opstartende samtale.
I får i alt 5 samtaler;
Den første varer 1,5 time, og de efterfølgende varer hver 45 minutter.
Samtalerne afholdes i jeres organisation.
Prisen for dette forløb er kr. 15.000,-.
Der er mulighed for at tilkøbe ekstra forløb (kr. 1.500 pr. time)