Modulet/kurset udbydes desværre ikke i øjeblikket.
Vil du arbejde med at identificere og håndtere komplekse problemstillinger vedrørende sårbarhed og udsathed gennem pædagogisk arbejde? Og ønsker du at udvikle initiativer, som understøtter børns resiliente handle- og deltagelsesmuligheder? Så er dette diplommodul for dig.
Dette kursus om tidligt og forebyggende pædagogisk arbejde med udsathed handler om betydningen af tilknytning, relationer og samspil for børn, unge og voksnes chancelighed og deltagelsesmuligheder gennem livet.
Målgruppe
Kurset er for dig, der arbejder på det pædagogiske område med børn og har en interesse i at arbejde med tidligt og forebyggende pædagogisk arbejde med udsathed.
Om kurset
-
Når du har gennemført kurset, kan du:
- Initiere udviklingsstøttende relationsarbejde og pædagogiske miljøer med en særlig opmærksomhed på de børn, unge og voksnes grundlæggende behov for, ret til samt mulighed for deltagelse, trivsel, læring og udvikling i fællesskabet
- Anvende udviklings-, tilknytnings-, relations- og samspilsteorier til forbedring af børn, unge og voksnes chancelighed og deltagelsesmuligheder
- Skabe rammer for et helheds- og ressourceorienteret samarbejde om det tidlige og forebyggende pædagogiske arbejde
- Anvende erfaring, viden og teorier til belysning af roller og positioners betydning samt håndtering af dilemmaer forbundet med samarbejdet om børn, unge og voksne i udsatte positioner
-
- Viden om resiliens og sårbarhed, indsigt i risiko- og beskyttelsesfaktorer samt socioøkonomiske- og kulturelle in- og eksklusionsmekanismer i arbejdet med børn, unge og voksne i udsatte positioner
- Indsigt i teorier og viden om udvikling, tilknytning, relationer og samspil i de tidlige år med betydning for chancelighed og deltagelsesmuligheder gennem livet
- Refleksion over relationsarbejdets forebyggende og udviklingsstøttende funktion i arbejdet med børn, unge og voksne i udsatte positioner
- Kompetencer til at iagttage, analysere, begrunde og udvikle særlige trivsels- og udviklingsfremmende metoder og indsatser for børn, unge og voksne i udsatte positioner.