Gå til hovedindhold
Billede af sår der forbindes

Karrierevej Sårpleje

At specialisere sig inden for sårpleje er en stærk karrierevej for dig, der vil være på forkant med den nyeste viden om sår og sårbehandling – og som ønsker at styrke dine kompetencer i at skabe trygge, sammenhængende og effektive sårforløb for borgere og patienter.

 

Kroniske og vanskeligt helende sår fylder meget i sundhedsvæsenet og påvirker både livskvalitet og behandlingsforløb.

Med opdateret viden kan du gøre en markant forskel for patienterne og samtidig bidrage til mere effektive arbejdsgange på tværs af faggrupper og sektorer.

Du får nye kompetencer til at:

  • arbejde med den nyeste viden om sårtyper, sårheling og behandlingsprincipper
  • identificere og håndtere akutte, kroniske og behandlingsresistente sår
  • vælge og anvende relevante produkter ud fra evidens og best practice
  • dokumentere, evaluere og udvikle sårforløb på både klinisk og organisatorisk niveau
  • indgå som en central aktør i tværfaglige og tværsektorielle sårforløb
  • skabe bedre patientforløb – og bedre resultater

Hvorfor vælge denne karrierevej?

  • du opbygger kompetencer, der er stærkt efterspurgte i både primær og sekundær sektor
  • du kan tage større medansvar i  behandlingsforløb og kvalitetsudvikling
  • du får viden, der styrker din faglighed og åbner nye karrieremuligheder
  • du bliver i stand til at forbedre livskvaliteten for borgere og patienter med sår
  • du kan bygge videre på din karriere ved tat tage en fuld diplomuddannelse

På de to sårmoduler, fra den sundhedsfaglige diplomuddannelse, vil du ud fra den nyeste viden inden for sår og sårbehandling opnå viden og kompetencer inden for forebyggelse og behandling af problemsår samt håndtering og identificering af kroniske sår.

Praksisnær og fleksibel uddannelse
I undervisningen lægges vægt på en tæt kobling mellem teori og praksis. 

Vi anbefaler, at du starter med at gennemføre modulet 'Forløb for mennesker med sår', inden du går videre til modulet 'Vanskeligt helende sår".

Kontakt en konsulent

Alle vores konsulenter kan kontaktes på mail: evu-sund@pha.dk, hvor din henvendelse vil blive besvaret af den konsulent, der er tilknyttet dit modul eller uddannelse.