Som social- og sundhedsassistent kan du nu tage et særligt specialiseringsforløb med fokus på enten demens eller social- og behandlingspsykiatri.
Uddannelserne er udviklet i tæt samspil med kommuner og regioner for at imødekomme nutidens og fremtidens behov i praksis.
Du får ny viden, stærkere faglige redskaber og en anerkendelse af dine kompetencer – så du kan gøre endnu mere for borgerne dér, hvor de har brug for dig.er.
Hvad får du ud af specialiseringen?
Som social- og sundhedsassistent får du:
- Opdateret viden og specialiserede kompetencer inden for demens eller psykiatri.
- Et modulbevis som er formelt kompetencegivende, der styrker din faglige profil og dine karrieremuligheder på tværs af ansættelsessteder.
- Praksisnær undervisning, hvor du lærer, mens du arbejder.
Som arbejdsgiver får du:
- Mere specialiserede medarbejdere, der kan løfte kvaliteten i plejen.
- Tiltrækning, tilknytning og udvikling af medarbejdere med øget faglig stolthed.
Økonomi og praktisk information
Uddannelsen er tilrettelagt, så du kan tage den, sideløbende med dit arbejde. Du får mulighed for at afprøve nye kompetencer i praksis og modtager et formelt bevis på din specialisering.
Som leder kan det være relevant for dig at vide, at der er afsat midler via bloktilskuddet, målrettet udgifter forbundet med at social- og sundhedsassistenter deltager i de to særlige specialiseringsforløb.
Læs mere og tilmeld de to specialiseringer hos Absalon her
Læs mere om de to specialiseringsforløb hos:
- VIA University College
- UC SYD
- University College Nordjylland
- UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole
- Københavns Professionshøjskole
(Specialiseringsforløb for social- og sundhedsassistenter i demens)