Debatindlæg: Et stærkere nært sundhedsvæsen kræver forskning tæt på praksis

Debatindlægget er bragt i Altinget Sundhed 20/10 2026.

Et stærkt sundhedstilbud tæt på ældre er et af hovedsigterne med sundhedsreformen. Et centralt element er, at mennesker med langvarige sygdomme skal mødes af et sundhedsvæsen, der i højere grad tager højde for komplekse behov og skaber sammenhæng på tværs af hospitaler, almen medicinske tilbud og kommunale indsatser i deres forløb og tæt på det levede liv.  

Det betyder fx, at 78-årige Johnny fra Jyllinge, som lever med KOL, diabetes og begyndende kognitiv svækkelse, skal opleve, at forebyggelse, behandling, rehabilitering og pleje hænger sammen på tværs, så indsatsen giver mening i hverdagen og understøtter det liv, der er vigtigt for ham. 

Men hvad skal der til for at sikre, at det faktisk sker – også når flere opgaver flyttes tættere på ældre?

Det spørgsmål bør være centralt, når Folketingets forskningsordførere i den kommende tid skal forhandle forskningsreserven for 2027. For hvis vi vil lykkes med et mere nært, lige og sammenhængende sundhedsvæsen, skal forskningen følge med. Og det gælder om at sætte gang i forskning lige fra start, når reformen formelt træder i kraft fra 2027.

Et sundhedsvæsen under pres

Skal vi lykkes med omstillingen i sundhedsvæsenet, kræver det, at vi tager fat på en række centrale udfordringer.

For det første lever hele 46 pct. af befolkningen over 65 år i dag med multisygdom – altså flere sygdomme samtidig. Det skaber komplekse behov og stiller større krav til sammenhæng på tværs af fagligheder og sektorer.

Hvordan sikrer vi, at forebyggelse, behandling, rehabilitering og pleje hænger sammen – hvor sammenhæng er hjørnestenen i tæt og meningsfuldt samarbejde med den enkelte, pårørende og civilsamfundet?

For det andet bliver vi flere ældre. I 2050 forventes hver tiende borger at være mindst 80 år. Flere komplekse sygdomsforløb vil øge behovet for sundhedsydelser. Samtidig bliver adgangen til kvalificerede medarbejdere en væsentlig udfordring, som kan være særligt stor i dele af landet med mange ældre mennesker.

Når matematikken ikke går helt op, hvordan understøtter vi så, at færre medarbejdere kan løfte flere og mere komplekse pleje- og sundhedsopgaver?

For det tredje flytter flere sundhedsopgaver tættere på ældre, mens sundhedsforskningen fortsat i høj grad er koncentreret omkring hospitalerne, mens viden om, hvad der virker i det nære sundhedsvæsen og i kommunerne, fortsat er mangelfuld.

 Det betyder, at vi risikerer at mangle viden om, hvad der virker dér, hvor en stadig større del af forebyggelse, behandling, rehabilitering og pleje skal foregå.

Hvordan sikrer vi, at viden følger med, når sundhedsvæsenet rykker tættere på ældres hverdag?

Det er spørgsmål, forskningen skal hjælpe os med at besvare. For omstillingen handler ikke alene om at flytte opgaver fra hospitalerne. Vi skal vide, hvordan forebyggelse, behandling, rehabilitering og pleje bedst organiseres tæt på ældre, hvad der virker for hvem, og hvordan nye løsninger kan implementeres i en travl hverdag.

Det er den forsknings- og udviklingskapacitet, som NAMU er sat i verden for at opbygge.

NAMU samler forskere fra landets seks professionshøjskoler i et nationalt forskningsmiljø. Sammen med praksis udvikler og afprøver vi løsninger dér, hvor de skal virke – tæt på ældre og de sundhedsprofessionelle og plejepersonalet. Samtidig skal den nye viden bringes direkte ind i uddannelsen af fremtidens sundhedsprofessionelle.

NAMU bygger på et tæt strategisk samarbejde med KL, Danske Regioner og Ældre Sagen. Det giver en unik mulighed for at udvikle forskningsbaseret viden sammen med de mennesker og organisationer, der skal bruge og omsætte den.

Vi har ikke råd til at starte forfra

På to år har NAMU opbygget et stærkt, nationalt forskningsmiljø og etableret værdiskabende samarbejder på tværs af professionshøjskoler og med centrale aktører i sundhedsvæsenet. Men den nuværende forskningsreservebevilling udløber i 2026.

Derfor foreslår Danske Professionshøjskoler, KL, Danske Regioner og Ældre Sagen, at NAMU videreføres med 30 mio. kr. årligt i perioden 2027-2029.

Praksisnær forskning kræver kontinuitet. Ny viden skal ikke bare udvikles, men afprøves sammen med praksis og finde vej ind i den hverdag, hvor borgere og sundhedsprofessionelle mødes.

Derfor er vores opfordring til Folketingets forskningsordførere klar: Når forskningsreserven for 2027 forhandles, opfordrer vi til, at en videreførelse af NAMU prioriteres med 30 mio. kr. årligt i perioden 2027-2029.

Vi har ikke råd til at bygge forskningsmiljøer og praksissamarbejder op for derefter at lade dem forsvinde, fordi finansieringen stopper.

Vi har besluttet, at mere sundhed skal tættere på dem, der har brug for det. Nu skal vi sikre, at den forskningsbaserede viden følger med.