Mariam
- Studerende på fysioterapeutuddannelsen
- Campus Roskilde
Mit navn er Mariam, og jeg er 19 år gammel. Jeg er født i Irak, men som 4-årig kom jeg til Danmark, og lige siden har jeg boet i Sorø sammen med min familie. Min forældres kamp for at give mine søskende og mig en bedre fremtid har virkelig inspireret mig til at være den bedste version af mig selv.
Jeg har taget en STX på Sorø Akademis skole, hvor jeg har haft Biologi A og Kemi B som studieretning. Derudover har jeg også udført en masse frivilligt arbejde og haft forskelligt arbejde, som har givet mig en masse erfaring med i rygsækken. Det har blandt andet givet mig muligheden for at snakke med rigtig mange forskellige personligheder, hvilket har fået mig til at indse, hvor meget jeg nyder kontakt med mennesker. Udover dette elsker jeg også ideen om at kunne gøre en forskel for andre. Jeg har selv set, hvor meget smerte kan sætte sit præg i hverdagen, og hvordan en fysioterapeut kan give redskaber samt behandlinger, som kan lindre smerten. Det var på det tidspunkt at jeg fandt ud af hvad jeg ville med mit liv. Det at starte på studiet har bekræftet mig i mit valg og jeg har følt mig helt tilpas, især takket være underviserne og de andre studerende på studiet.
I øjeblikket ved jeg endnu ikke, hvad jeg gerne ville bruge min uddannelse til, udover at arbejde som fysioterapeut. Der er så mange muligheder indenfor professionen og dermed også et stort valg, som jeg glæder mig til at træffe, når tiden er inde.
Hvis du har nogle spørgsmål angående min uddannelse på fysioterapeutuddannelsen på Absalon i Roskilde, må du meget gerne skrive til mig på: 10703121@edu.pha.dk
Bliv studerende for en dag eller mød en studerende til en snak og rundvisning på campus.
Læs mere om “Studerende for en dag” her.
Læs mere om fysioterapeutuddannelsen