Campus Kalundborg
Helt nyt campus fra 2021, hvor vi nu bor side om side med en stor del af den industri, vi samarbejder med på flere af vores uddannelser. Du bliver en del af et lille, internationalt og koncentreret studiemiljø, hvor vi kender og hjælper hinanden igennem, også når det er svært.
Oplev campus helt tæt på
I Kalundborg møder du et miljø af laboratorier, maskiner og robotlabs, da du i Biotekbyen Kalundborg kan læse til bioanalytiker, diplomingeniør i bioteknologi og diplomingeniør i maskinteknologi.Få en fornemmelse af campus, men husk, at du får den bedste oplevelse ved at møde os live fx ved at blive 'studerende for en dag', deltage i studiepraktik eller besøge os til åbent hus.
På Campus Kalundborg kan du uddanne dig til
Læs mere om
En del af Biotekbyen
Kalundborg er unik pga. den høje koncentration af verdensledende biotekvirksomheder, som bl.a. samarbejder i verdens første industrielle symbiose. Vi deler fra 2022 desuden faciliteter med Helix Lab, det kommende forsknings- og uddannelsescenter for specialestuderende.
Transport og parkering
Campus Kalundborg ligger 5-7 minutters gang fra togstationen Biotekbyen - Kalundborg Øst, hvorfra du kan nå til både Holbæk, Roskilde og København på strækningen. Der er P-pladser tæt på campus, og vi opfordrer til samkørsel (fx via app Nabogo) eller offentlig transport.