Praktikhåndbogen samler det, du som praktikvejleder, praktiktovholder eller leder har brug for at vide om praktikken på socialrådgiveruddannelsen på Professionshøjskolen Absalon.
To praktikordninger side om side.
Vær opmærksom på, at der aktuelt gælder to praktikordninger side om side. Reformen af professionsuddannelserne betyder, at der fra 1. september 2026 er en ny socialrådgiveruddannelse med en ny praktikmodel.
Studerende, der er begyndt før 1. august 2026, fortsætter efter den hidtidige ordning. Se afsnittet "To praktikordninger side om side", og vælg derefter det afsnit, der passer til din studerende.
Praktikhåndbogen er udarbejdet på baggrund af bekendtgørelse nr. 279 af 12. februar 2026 om uddannelsen til professionsbachelor som socialrådgiver og studieordningen for socialrådgiveruddannelsen på Absalon, godkendt 1. september 2026. For studerende efter den hidtidige ordning gælder det tidligere regelgrundlag.
I praktikhåndbogen finder du svar på langt det meste omkring praktikken, men den overflødiggør ikke øvrig kommunikation omkring praktikken. Er du i tvivl, så kontakt praktikteamet på praktik-socudd@pha.dk.
To praktikordninger side om side
-
Sådan ser overgangen ud
Fra 1. september 2026 findes der to praktikordninger på socialrådgiveruddannelsen.
Den nye praktikmodel gælder for studerende optaget fra 1. september 2026. Den består af to praktikforløb: en tre ugers introduktionspraktik på 2. semester (Praktik 1) og en 17 ugers professionspraktik på 4. semester (Praktik 2).
Den hidtidige ordning gælder for studerende, der er begyndt før 1. august 2026, og som kan færdiggøre uddannelsen inden for normeret studietid, dog senest 31. maj 2030. Disse studerende gennemfører ét praktikforløb på 4. semester.
Forår 2027
- Hidtidig ordning: Praktik på 4. semester
- Ny praktikmodel: Praktik 1 på 2. semester
Efterår 2027
- Hidtidig ordning: Praktik på 4. semester
- Ny praktikmodel: Praktik 1 på 2. semester
Forår 2028
- Ny praktikmodel: Praktik 1 på 2. semester og Praktik 2 på 4. semester
Efterår 2028 og frem
- Ny praktikmodel: Praktik 1 på 2. semester og Praktik 2 på 4. semester
Det betyder, at dit praktiksted i en periode kan have praktikanter efter begge ordninger på samme tid. Vilkårene er forskellige - blandt andet ugentlig arbejdstid, prøveform og krav til skriftlige produkter. Praktikteamet oplyser altid ved fordelingen, hvilken ordning den enkelte studerende følger.
-
De vigtigste forskelle
Antal praktikforløb
Hidtidig ordning: Ét praktikforløb på 4. semester.
Ny praktikmodel: To praktikforløb – Praktik 1 på 2. semester og Praktik 2 på 4. semester.Ugentlig tid på praktikstedet
Hidtidig ordning: 37 timer om ugen.
Ny praktikmodel: 30 timer om ugen.Prøveform
Hidtidig ordning: Mundtlig ekstern prøve på baggrund af en skriftlig opgave.
Ny praktikmodel: Praktik 1 afsluttes med en skriftlig prøve. Praktik 2 afsluttes med en todelt prøve med en skriftlig og en mundtlig del.Praktikstedets rolle ved prøven
Hidtidig ordning: Praktikstedet har ingen formel rolle ved prøven.
Ny praktikmodel: Praktikstedet deltager som medbedømmer ved den skriftlige delprøve i Praktik 2.Fælles redskaber
Hidtidig ordning: Praktikplan og midtvejsstatus.
Ny praktikmodel: Kompetencekort, portfolio og udviklingsplan.
Den nye praktikmodel
-
Overblik
Den nye praktikmodel er udviklet i tæt dialog med kommunerne i Region Sjælland og vores øvrige praktiksteder. Formålet er at styrke kvalitet, sammenhæng og progression i de studerendes læring i praksis.
Modellen bygger på tre principper:
- Progression – fra observation til selvstændig professionsudøvelse
- Stilladsering – gennem struktur, støtte og gradvis overdragelse af ansvar
- Fælles uddannelsesansvar – mellem uddannelsen, praktikstedet og den studerende
Praktik 1 – Introduktionspraktik
Praktik 1 ligger på 2. semester og giver den studerende en introduktion til praksis.
- Omfang: 5 ECTS
- Varighed: 3 sammenhængende uger
- Tid på praktikstedet: 30 timer om ugen
- Organisering: Gruppebaseret
- Praktiksteder: Kommunale myndighedsområder
- Prøve: Skriftlig prøve, der bedømmes bestået/ikke-bestået
Praktik 2 – Professionspraktik
Praktik 2 ligger på 4. semester og er det længere praktikforløb.
- Omfang: 25 ECTS
- Varighed: 17 sammenhængende uger
- Tid på praktikstedet: 30 timer om ugen
- Organisering: Individuel
- Praktiksteder: Kommunale og ikke-kommunale praktiksteder
- Prøve: Todelt prøve, der bedømmes efter 7-trinsskalaen
Praktikken er en del af uddannelsen
Praktikken er en uddannelsespraktik. Den er ulønnet, og den studerende indgår ikke i praktikinstitutionens normering. Den studerende er ikke arbejdskraft og er ikke underlagt normale instruktionsbeføjelser.
Introduktionspraktik på 2. semester (3 uger)
-
Rammer og læringsmål
Praktik 1 – Introduktionspraktik på 2. semester giver den studerende et første struktureret møde med socialrådgiverprofessionens praksis. Praktikken er kort, gruppebaseret, observerende og uden selvstændig sagsbehandling.
Rammer
- 3 sammenhængende uger à 30 timer om ugen
- Forår: uge 16, 17 og 18. Efterår: uge 45, 46 og 47
- Første gennemførelse: forår 2027
- Praktikken foregår i kommunernes myndighedsområder
Læringsmål
Viden - den studerende kan
- redegøre for formål og styring i offentlige, private eller civile organisationer
- redegøre for socialrådgiverens rolle, funktion og opgaver i praktikorganisationen
Færdigheder - den studerende kan
- observere og beskrive socialrådgiverens arbejde i praktikinstitutionen
- indgå selvstændigt i professionelle relationer og i arbejdsfællesskabet med kolleger
Kompetencer - den studerende kan
- tage ansvar for og reflektere over egen læring i praksis
-
Sådan tilrettelægger I forløbet
Praktikstedet tilrettelægger de 30 timer om ugen med udgangspunkt i kompetencekortet for Praktik 1.
Kompetencekortet er bygget op om en rotation mellem tre myndighedsområder - én uge på hvert: børne- og familieområdet, voksen-socialområdet og beskæftigelsesområdet.
Rotationen er den tilrettelæggelse, vi anbefaler. I kan organisere forløbet anderledes, hvis lokale forhold taler for det. To ting er ufravigelige: praktikken skal foregå i myndighed, og samtlige minimumsaktiviteter og skal-opgaver skal være løst inden for de tre uger. Vælger I en anden organisering, så giv praktikteamet besked, så vi kan tage højde for det i de studerendes forberedelse.
-
Kompetencekort
Kompetencekortet er et nyt fælles redskab i begge praktikforløb. Det oversætter studieordningens læringsmål til hverdagen i professionen og svarer på tre spørgsmål:
- Hvad skal den studerende opleve (minimumsaktiviteter)?
- Hvad skal den studerende gøre (skal-opgaver)?
- Hvordan lander læringen (daglig portfolio)?
Aktiviteterne og opgaverne på kortet er et minimum. Praktikstedet kan altid justere og tilbyde mere.
Kompetencekort
Viden
Den studerende kan:
- redegøre for formål og styring i offentlige, private eller civile organisationer
- redegøre for socialrådgiverens rolle, funktion og opgaver i praktikorganisationen
Færdigheder
Den studerende kan:
- observere og beskrive socialrådgiverens arbejde i praktikinstitutionen
- indgå selvstændigt i professionelle relationer og i arbejdsfællesskabet med kolleger
Kompetencer
Den studerende kan:
- tage ansvar for og reflektere over egen læring i praksis
Minimumsaktiviteter – det skal den studerende have oplevet
Den studerende skal som minimum have fået introduktion til og deltaget i:
- 2 interviews med socialrådgivere (fx som gruppe)
- 1 tværprofessionelt samarbejdsmøde
- 1 borgersamtale
- 1 fagligt møde
- organisation og organisationsdiagram
- arbejdspladskultur (formelle og uformelle regler)
- politikker og personalehåndbog
Arbejdsparathed – det forventes af den studerende
Stabilt fremmøde
Der er mødepligt i praktikken.Aktiv deltagelse
Engagerer sig i opgaver og læringssituationer, tager initiativ, er nysgerrig, deltager fagligt og kollegialt og reflekterer over egen praksis og udvikling.Professionel adfærd
Samarbejder, optræder og kommunikerer ansvarligt og respektfuldt og tager ansvar for egne opgaver og handlinger.Skal-opgaver – det skal den studerende udføre
- beskrive organisationens formål og styring
- observere socialrådgiverens arbejde
- reflektere over kommunikation, metoder og beslutninger
- deltage i arbejdsfællesskabet (møder, pauser, samarbejde)
- opsamling og refleksion i portfolio
- introduktion til IT-systemer
- udarbejde udkast referater
- udarbejde forslag til journalnotat
- tage noter fra samtaler/møder
- tage imod borgere til møder
Husk: Løbende brug af portfolio (15 min.) hver dag til refleksion og dokumentation af læring.
3-ugers praktikprogram – overblik
Praktikforløbet gennemføres over tre uger som gruppepraktik. De studerende introduceres til de tre store myndighedsområder i kommunen.
Uge 1 – Børne- og familieområdet
Mandag
- Intro til kommunen + det samlede praktikforløb (samlet intro for alle 2. sem. praktikanter)
- Ud i de(n) enkelte afdeling(e)
- Intro til afdelingen og plan for den første uge
- Intro til IT-systemer
- Portfolio 15 min. – praktikplan
Tirsdag
- Observere + interviewe socialrådgiver
- Arbejde i en sandkasse-profil
- Portfolio 15 min.
Onsdag
- Deltage i møder (borgere og med samarbejdspartnere)
- P-møde eller andet
- Skriftlighed i praksis
- Portfolio 15 min.
Torsdag
- Mødeaktivitet / opsamling på ugen i afdelingen
- Lave referat, notater osv. (1,5 time)
- Portfolio 15 min.
Fredag
- Fordybelse/arbejde med læringsmål, portfolio og praktikplan hjemme
- Fælles gruppe-refleksion over det de studerende oplevede ”professionen/faglighed i praksis” (kommunikation, metoder og beslutninger)
- Portfolio 15 min.
Uge 2 – Voksen-socialområdet
Mandag
- Intro til myndighedsområdet + plan for ugen (samlet intro for alle 2. sem. praktikanter)
- Intro til samarbejdspartnere og udførerområdet
- Intro til IT-systemer
- Portfolio 15 min. – praktikplan
Tirsdag
- Observere + interviewe socialrådgiver
- Arbejde i en sandkasse-profil
- Portfolio 15 min.
Onsdag
- Deltage i møder (borgere og med samarbejdspartnere)
- P-møde eller andet
- Skriftlighed i praksis
- Portfolio 15 min.
Torsdag
- Mødeaktivitet / opsamling på ugen i afdelingen
- Lave referat, notater osv. (1,5 time)
- Portfolio 15 min.
Fredag
- Fordybelse/arbejde med læringsmål, portfolio og praktikplan hjemme
- Fælles gruppe-refleksion over det de studerende oplevede ”professionen/faglighed i praksis” (kommunikation, metoder og beslutninger)
- Portfolio 15 min.
Uge 3 – Beskæftigelsesområdet
Mandag
- Intro til myndighedsområdet (samlet intro for alle 2. sem. praktikanter)
- Intro til afdelingen, reformer og plan for den første uge
- Intro til IT-systemer
- Portfolio 15 min. – praktikplan
Tirsdag
- Observere + interviewe socialrådgiver
- Arbejde i en sandkasse-profil
- Portfolio 15 min.
Onsdag
- Deltage i møder (borgere og med samarbejdspartnere)
- P-møde eller andet
- Skriftlighed i praksis
- Portfolio 15 min.
Torsdag
- Mødeaktivitet / opsamling på ugen i afdelingen
- Lave referat, notater osv. (1,5 time)
- Portfolio 15 min.
Fredag
- Fordybelse/arbejde med læringsmål, portfolio og praktikplan hjemme
- Fælles gruppe-refleksion over det de studerende oplevede i relation til ”professionen/faglighed i praksis” (kommunikation, metoder og beslutninger)
- Portfolio 15 min.
Hver dag
15 minutter til portfolio – brug tiden til refleksion og dokumentation af din læring.
-
Minimumsaktiviteter - det skal den studerende opleve
- 2 interviews med socialrådgivere, gerne som gruppe
- 1 tværprofessionelt samarbejdsmøde
- 1 borgersamtale
- 1 fagligt møde
- Introduktion til organisation og organisationsdiagram
- Introduktion til arbejdspladskultur — formelle og uformelle regler
- Introduktion til politikker og personalehåndbog
-
Skal-opgaver - det skal den studerende gøre
- Beskrive organisationens formål og styring
- Observere socialrådgiverens arbejde
- Reflektere over kommunikation, metoder og beslutninger
- Deltage i arbejdsfællesskabet - møder, pauser, samarbejde
- Opsamle og reflektere i portfolio
- Modtage introduktion til it-systemer
- Udarbejde udkast til referater
- Udarbejde forslag til journalnotat
- Tage noter fra samtaler og møder
- Tage imod borgere til møder
Hver dag afsættes 15 minutter til den studerendes portfolio - til refleksion og dokumentation af egen læring.
-
Det forventer vi af den studerende
- Stabilt fremmøde. Der er mødepligt i praktikken.
- Aktiv deltagelse: engagerer sig i opgaver og læringssituationer, tager initiativ, er nysgerrig, deltager fagligt og kollegialt og reflekterer over egen praksis.
- Professionel adfærd: samarbejder, optræder og kommunikerer ansvarligt og respektfuldt og tager ansvar for egne opgaver og handlinger.
-
Roller på praktikstedet
Praktikstedet tilrettelægger programmet for de tre uger, sikrer adgang til de relevante observationer og aktiviteter, koordinerer på tværs af afdelinger og orienterer uddannelsen ved bekymring for fremmøde eller deltagelse.
Selv om praktikken er gruppebaseret, skal praktikstedet stille en eller flere vejledere til rådighed, som er uddannet socialrådgiver, socialformidler og/eller kandidat i socialt arbejde. Der er ikke krav om en individuel praktikvejleder pr. studerende, men de studerende skal have adgang til socialrådgiverfaglig viden gennem hele praktiken.
-
Prøve
Praktik 1 afsluttes med en individuel skriftlig prøve i form af en afleveret portfolio. Der er ikke mundtlig eksamination. Prøven bedømmes med bestået/ikke bestået af eksaminator og intern medbedømmer fra Absalon.
For at kunne gå til prøven skal den studerende have opfyldt mødepligten svarende til 30 timer om ugen og have afleveret sin portfolio. Praktikstedet registrerer fremmøde og vurderer efter praktikken sammen med Absalons praktikkoordinatorer, om mødepligten kan godkendes.
Hidtidigt praktikforløb på 4. semester (20 uger – Til og med efteråret 2027)
-
Anbefalinger til praktikvejledere
Før praktikken starter
- Afsæt god tid til praktikanten i starten af praktikperioden. Det lønner sig på den lange bane
- Mange praktikvejledere anbefaler at være to praktikvejledere på en praktikant. Specielt, hvis det er første gang man har en praktikant
- Læs praktikhåndbogen godt igennem
- Udarbejd en detaljeret plan for praktikantens første 2 uger, og en mere overordnet plan for de efterfølgende 2 uger
- Få indhentet børne- og straffeattester inden praktikstart
- Få praktikanten oprettet i de forskellige it systemer inden praktikstart
- Anbefal relevant litteratur til den studerende (på forbesøget), som med fordel kan læses, inden praktikken starter
- Indstil dig på, at du kan få en yngre praktikant, som måske ikke har den store erfaring i forhold til at agere på en arbejdsplads. Vær derfor tydelig omkring praktikstedets forventninger i forhold til praktikantens arbejdspladsadfærd
- Deltag i uddannelsens temadag - særligt hvis det er første gang, du skal være praktikvejleder
Praktikstart
- Forberede din afdeling på, hvornår praktikanten starter
- Hvis det er muligt, kan det være en god ide at praktikanten præsenterer sig på et fællesmøde i forbindelse med praktikstarten
- Deltag i uddannelsens undervisning i forbindelse med praktikstarten - også selvom du har deltaget tidligere, da det er meget vigtigt at få sat gang i processen i forhold til at lave forventningsafstemning
- Få praktikanten til at skrive dagbog/logbog. I starten foregår der så mange ting, at det kan være vanskeligt for praktikanten at huske alle de ting, som skal læres. For at visualisere læringen er dagbogen en hjælp
- Det skaber et godt afsæt for læring og motivation, når praktikanten oplever imødekommenhed og anerkendelse
- Oprids rammer og forventninger fra start fx om at turde sige højt, hvis man undrer sig over noget ved den studerendes adfærd
- Giv gerne passende selvstændige opgaver fra begyndelsen
- Giv altid en grundig intro til en opgave og senere mulighed for sparring og feedback
Praktikplanen
- Sæt - fra starten - praktikplanen på som dagsordenspunkt på det ugentlige vejledningsmøde
- Bed den studerende lave en tidsplan for udarbejdelsen af praktikplanen, så det sikres, at du som praktikvejleder får mulighed for at læse den igennem inden fremsendelse til uddannelsen
- Brug praktikplanen som styringsredskab i forhold til at vurdere praktikantens progression i praktikforløbet
Statusmødet
- Såfremt du oplever nogle problematikker omkring praktikforløbet/praktikanten, som skal drøftes på statusmødet, er det altid en god ide, at oplyse praktikanten herom inden mødet
- Udfyld midtvejsredskabet alene (praktikanten udfylder også et eksemplar alene), hvorefter i sammen drøfter jeres vurderinger. Disse medbringes til mødet.
- Deltag aktivt i dialogen på statusmødet. Det er her du har mulighed for at give udtryk for din vurdering af praktikforløbet
Vejledning/supervision i praktikforløbet
- Den studerende har krav på en ugentlig vejledningstime
- Udarbejd en plan for den studerendes vejledning. Få aftalerne sat i kalenderen
- Lad den studerende udarbejde et udkast til dagsorden til møderne
- Sørg for at praktikplanen og skemaet vedrørende forventningsafstemning er i en løbende proces og tages op i vejledningen
- Vær anerkendende og tålmodig, når du vejleder. Skab et trygt rum for praktikanten
- Er der flere praktikanter i en afdeling/på et praktiksted, kan det anbefales at samle dem i forhold til at yde dem supervision. Få lavet aftaler om dette tidligt i praktikforløbet
Samarbejdet med underviser/uddannelsen
- Vær ikke tilbageholdende med at kontakte eller tilkalde hjælp fra uddannelsens undervisere. Jo hurtigere kan praktikforløbet komme på rette spor igen
- Kontakt også uddannelsens undervisere, hvis du er i tvivl omkring noget i praktikforløbet
Hvis der opstår problemer i praktikforløbet
- Når du forventningsafstemmer med praktikanten er det en god ide at få talt om, hvad jeres procedure skal være, hvis du eller praktikanten oplever problemer i praktikforløbet
- Vær åben og ærlig over for praktikanten, hvis du oplever problemer. Følg den procedure I har aftalt, da I afstemte forventninger
- Oplys praktikanten om at du evt har brug for at hente hjælp på uddannelsen - og hvornår du kontakter underviser
- Tidligere praktikvejledere har kontaktet uddannelsens undervisere når:
- det opleves at praktikanten har faglige problematikker
- det opleves at praktikanten har personlige problematikker
- det opleves at praktikanter har adfærdsmæssige problematikker
- det opleves at praktikanten har helbredsmæssige problematikker
- det ikke opleves der er den fornødne progression i praktikforløbet
- når man som praktikvejleder er i tvivl om, hvad der kan forventes/kræves af en praktikant
-
Eksempler på aktiviteter i praktik
For at øge koblingen mellem praktikkens læringsmål og praksis, har Socialrådgiveruddannelsen arbejdet med at tematisere færdigheds- og kompetencelæringsmålene, samt at udfolde eksempler på aktiviteter den studerende kan varetage i praktikken på henholdsvis udfører- og myndighedsområdet. Dette med blik for tre anvendelsesformål:
- Anvendelse i den praktikforberedende undervisning af de studerende med kobling til praktikplanen og praktikken som et aktivt læringsrum.
- Anvendelse i undervisning af praktikvejledere på temadage med henblik på at eksemplificere, hvordan læringsmål kan omsættes i praksis i både et udfører- og myndighedsperspektiv.
- Anvendelse når arbejdspladser ansøger om godkendelse til at udbyde praktikplads. Det forventes at ansøgerne kan anvende dokumentet til at få konkret indblik i hvilke aktiviteter der kan iværksættes i praktikken for at understøtte de studerendes læring med henblik på at opfylde læringsmålene. Dette generelt med et formål om at tydeliggøre og eksemplificere læringsmål og aktiviteter i forhold til ansøgningsproceduren, men med et særligt blik for de private udbydere af praktikpladser, hvor der er erfaring for, at der savnes eksempler på, hvordan læringsmålsmål kan omsættes i deres praksis. Det er forventningen at eksemplerne på aktiviteter kan tydeliggøre forventninger og opgaver og dermed være medvirkende til at øge antallet af pladser i både privat- og offentligt regi.
Færdigheds- og kompetencelæringsmålene er tematiseret således:
- Kommunikation, relation og samarbejde med borgere
- Systematisk arbejde og anvendelse af juridisk metode inden for praktikinstitutionens rammer
- Helhedsorienteret undersøgelse og socialfaglig vurdering
- Kommunikation, relation og samarbejde med samarbejdspartnere (interne/eksterne)
- Refleksioner over praktikinstitutionens rammer og værdigrundlag og betydningen for det daglige arbejde
Her kan ses et skema, der giver eksempler på aktiviteter, der kan udføres i praktikken, under hvert af temaerne med fokus på henholdsvis myndighed – og udførerområdet.
-
Praktikplan
Inden for de første 3 uger af praktikperioden udarbejder den studerende i samarbejde med praktikvejlederen en praktikplan, der beskriver, hvordan praktikanten forventer at arbejde med læringsmålene for praktikken. Praktikplanen skal udarbejdes i henhold til “Vejledning til Praktikplan”, som findes i Praktikportalen.
Det er den studerendes ansvar at udarbejde praktikplanen. Praktikvejlederens rolle i forhold hertil er bl.a. at være understøttende i processen med at gøre praktikplanen til et styringsredskab for den studerende.
I praktikplanen skal den studerende redegøre for opnåelsen af videnslæringsmålene for modulet og udarbejde en plan for, hvordan og hvornår læringsmålene vedrørende færdigheder og kompetencer opnås. Den studerende uploader praktikplanen under aktiviteten “Praktikplan” i aktivitetsflowet i Praktikportalen jf. tidsoversigten. Praktikplanen skal godkendes af underviseren og er et prøveforudsættende element.
Formål med praktikplanen
- At praktikanten opnår og redegør for videnslæringsmålene for modulet
- At praktikanten udarbejder en plan for praktikforløbet i forhold til læringsmålene vedrørende færdigheder og kompetencer
- At praktikanten og praktikvejlederen under forløbet har overblik over, hvilke læringsmål der er nået, og hvilke der mangler
- At give underviseren mulighed for at vurdere, om rammerne og opgaverne i praktikperioden muliggør opfyldelsen af læringsmålene – og eventuelt medvirke til en justering af praktikken
Rammer for praktikplanen
Praktikplanen skal indeholde teoretiske refleksioner i relation til de enkelte læringsmål med kildeangivelse (der henvises til APA-vejledningen på Studienet under "biblioteket"), og der vedlægges en litteraturliste, jf. “Vejledning til praktikplanen” under praktikrelevante dokumenter i Praktikportalen. Praktikvejlederen skal være bekendt med indholdet af praktikplanen og sikre, at opgaverne er realistiske at gennemføre på praktikstedet.Aflevering
Den studerende uploader praktikplanen under aktiviteten “Praktikplan” i flowet i Praktikportalen. -
Praktikpladser, Praktikportalen og forsamtale
Oplysninger om praktikpladser
Socialrådgiveruddannelsen ved Professionshøjskolen Absalon har et fast samarbejde med kommunerne i Region Sjælland. Ligeledes samarbejder vi med øvrige samarbejdspartnere om tilsagn i forhold til konkrete ikke-forvaltningsretlige praktikpladser.De aktuelle praktikpladser kan ses af de studerende i Praktikportalen. Hver enkelt praktikplads præsenteres i Praktikportalen med en kort beskrivelse af arbejdsmuligheder og eventuelle særlige krav til den studerende. Det er praktikstedets ansvar at give relevant information til de studerende vedrørende praktikpladsens indhold og krav.
De studerende kan supplere disse oplysninger via praktikinstitutionernes hjemmesider.
Praktikfordelingen
Fordelingen af praktikpladser sker i Praktikportalen. Fordelingen gennemgås og kontrolleres af Praktikteamet.De studerende skal afgive 10 prioriterede ønsker, og pladserne fordeles med udgangspunkt i disse ønsker. Der henvises til aktiviteten “Praktikønsker” i flowet i Praktikportalen.
Efter praktikfordelingen sendes der besked til praktikvejledere og studerende om, at resultatet af praktikfordelingen nu kan ses i Praktikportalen.
Præsentationsbrev og CV fra den studerende samt forsamtale i praksis
Den studerende skal uploade et præsentationsbrev samt CV via denne aktivitet i flowet i Praktikportalen. Derved adviseres det tilknyttede praktiksted om, at den studerende er klar til at blive indkaldt til en forsamtale. Den studerende afventer at modtage denne indkaldelse fra praktikstedet. Såfremt den studerende ikke har hørt fra stedet senest 10-14 dage efter afsendt ansøgning, er det tilladt at kontakte praktikstedet på anden vis, eksempelvis telefonisk.Den studerende skal sende:
- Et præsentationsbrev, som også indeholder den studerendes motivation for kommende praktik
- CV
Umiddelbart efter, at praktikvejlederen har modtaget præsentationsbrev og CV i Praktikportalen, kontakter denne den studerende for at aftale tid og sted for den kommende forsamtale. Formålet med forsamtalen er, at begge parter mødes før praktikstart med henblik på at afstemme forventninger til praktikforløbet. Den studerende medbringer praktikaftalen til forsamtalen, og den underskrives af begge parter. Praktikaftalen/kontrakten findes under praktikrelevante dokumenter i Praktikportalen. Det er den studerendes ansvar at uploade den underskrevne praktikaftale i Praktikportalen. Dette skal senest gøres den første dag i praktikken.
Praktikinstitutionen skal indhente straffe- og/eller børneattester så tidligt som muligt inden praktikkens begyndelse for at sikre, at der ikke sendes studerende i praktik, som praktikinstitutionen måtte anse som værende uegnede til den pågældende praktik.
Hvis der ikke kan indgås en aftale om praktik, skal Praktikteamet kontaktes af praktikant og praktikvejleder med det samme på mail praktik-socudd@pha.dk.
-
Opgaver og ansvar
Sammenfatning af opgaver og ansvar
Nedenstående er en sammenfatning af de forskellige opgaver, som de forskellige aktører har under praktikken. Hensigten er at give et overblik over opgaver og ansvar i praktiksamarbejdet.Socialrådgiveruddannelsen
- Socialrådgiveruddannelsen yder information om gældende regler vedrørende praktikken til praktikinstitutionen.
- Socialrådgiveruddannelsen udpeger en socialrådgiveruddannet underviser, som følger den enkelte studerende og yder vejledning til praktikant og praktikvejleder efter aftale.
- Socialrådgiveruddannelsen yder professionsrettet vejledning under praktikken, såfremt der vurderes at være behov herfor.
- Efter- og videreuddannelsen tilbyder praktikvejlederuddannelse.
- Socialrådgiveruddannelsen tilbyder praktikvejlederen særlig bistand, såfremt den studerende har faglige vanskeligheder. Bistanden har til formål at støtte den studerendes faglige og personlige udvikling af teoretisk og praksisbaseret professionel kompetence.
Praktikinstitutionen
- Praktikinstitutionen er ansvarlig for, at den studerende får mulighed for at arbejde med opgaver, der bidrager til, at praktikforløbet lever op til læringsmålene.
- Praktikinstitutionens ledelse har det overordnede ansvar for praktikforløbet og stiller en ansvarlig praktikvejleder til rådighed.
- Den ansvarlige vejleder skal være en fagligt kvalificeret medarbejder, som som udgangspunkt er uddannet socialrådgiver/socialformidler og har erfaring fra socialt arbejde.
Opgaver og ansvar for praktikvejleder
- Du har ansvaret for, at den studerende har adgang til socialrådgiverfaglig vejledning og fungerer som bindeled til Socialrådgiveruddannelsen.
- Du yder sparring til den studerende under udarbejdelsen af praktikplanen og godkender den efterfølgende samt støtter processen med at gøre den til et styringsredskab.
- Du sikrer, at refleksionscirklen er udfyldt sammen med den studerende (den skal ikke afleveres) forud for midtvejsstatus og deltager i mødet.
-
Du er ansvarlig for løbende at registrere den studerendes fravær under praktikken og ved afslutningen udfylde fremmødeerklæringen (findes i aktivitetsflowet i Praktikportalen) jf. kravet om fuld mødepligt.
Bemærk: Fremmødeerklæringen er et prøveforudsættende element. Det betyder, at den studerende ikke kan gå til prøve på 4. semester uden denne. Det er den studerendes ansvar at uploade erklæringen i Praktikportalen.
- Du kontakter underviseren, der følger praktikanten, ved problemer i praktikforløbet, som ikke kan løses på praktikstedet, eller ved usikkerhed om den studerendes progression.
Underviseren fra uddannelsen
- Underviseren godkender praktikplanen og er mødeleder ved midtvejsstatusmødet.
- Underviseren kan deltage i ekstra samtaler på praktikstedet ved behov.
- Underviseren forestår som udgangspunkt sammen med ekstern censor den mundtlige prøve i praktikken.
Den studerende
- Den studerende har mødepligt og overholder aftaler om mødetid og fravær.
- Den studerende skal orientere sig om og overholde arbejdspladsens regler, fx vedrørende påklædning, rygning, pauser, brug af mobiltelefon og sociale medier.
- Den studerende skal udarbejde en individuel praktikplan samt faglige og personlige udviklingsmål, der understøtter praktikkens mål. Praktikplanen skal godkendes af underviseren for at kunne indstilles til ordinær prøve.
- Den studerende har ansvar for planlægning og forberedelse af den ugentlige vejledning.
- Den studerende skal udarbejde en skriftlig afsluttende eksamensopgave inden den mundtlige prøve.
- Den studerende arbejder løbende med sine faglige og personlige udviklingsmål gennem praktikplanen og i forbindelse med midtvejsstatusmødet samt den afsluttende eksamen.
- Den studerende er opmærksom på behov for justering af udviklingsmålene undervejs.
- Den studerende har tavshedspligt, som også gælder efter praktikforløbets ophør.
- Den studerende modtager professionsrettet vejledning fra Socialrådgiveruddannelsen, hvis det vurderes nødvendigt.
- Den studerende skal kontakte sin underviser, hvis der opstår problemer i praktikforløbet, som ikke kan løses på praktikstedet.
- Den studerende har pligt til at deltage i midtvejsstatusmødet for at kunne indstilles til ordinær prøve.
- Ved praktikforløbets afslutning har den studerende ansvar for rettidigt at uploade fremmødeerklæringen i Praktikportalen.
-
Mål for læringsudbytte
Praktikken finder sted på uddannelsens 4. semester og strækker sig over 5 måneder. Semesteret udgør 30 ECTS. Praktikperioden strækker sig enten fra februar til og med juni måned eller fra september til og med januar måned.
Praktikken foregår individuelt på en praktikinstitution, der udfører socialt arbejde, og hvor den studerende kan modtage professionsrettet vejledning. Praktikinstitutionerne godkendes af praktikteamet på Socialrådgiveruddannelsen på PH Absalon.
Praktikken tilrettelægges således, at den studerende arbejder i en progression fra en observerende rolle, over en deltagende til en reflekterende og selvstændigt udøvende rolle.
Ved tilrettelæggelsen tages højde for de faglige og personlige læringsmål, som fremgår af den studerendes praktikplan (jævnfør afsnittet om praktikplanen).
Praktikvejlederen og den studerende kan til enhver tid under praktikforløbet kontakte underviseren eller praktikkoordinator med spørgsmål, tvivl eller ideer i forhold til forløbet.
Som læringselement er praktikken ulønnet og praktikanter indgår ikke i praktikinstitutionens normering.
Semesterets formål og indhold
Semesteret har fokus på socialt arbejdes praksis. Praktikken skal give den studerende mulighed for at arbejde med egen læring i anvendelsen af socialt arbejdes vidensgrundlag i en konkret professionssammenhæng.
Formålet med praktikken er at skabe mulighed for læring gennem praksiserfaringer, ved at give mulighed for at arbejde med fagligt relevante problemstillinger, og at opnå kendskab til relevante erhvervsfunktioner inden for professionen.
Med afsæt i den viden og de begyndende færdigheder og kompetencer, som den studerende har tilegnet sig, er praktikken det sted, hvor uddannelsens teoretiske dele skal transformeret, så den studerende fx får viden om hvorledes de juridiske regler behandles, samt iagttager og træner sine kommunikative færdigheder, og endelig får erfaringer med den praktiske udførelse af professionens viden og metodegrundlag.
I starten af praktikperioden vil den studerende primært være observerende, og som praktikken forløber vil den studerende blive mere deltagende og reflekterende. Imod afslutningen af praktikken vil den studerende kunne løse enkelte eller hele opgaver selv, alt efter hvilket praktiksted vedkommende befinder sig på, og hvilke personlige mål der er tilrettelagt for praktikken.
-
Midtvejssamtale
Der afholdes midtvejsstatusmøde ca. halvvejs inde i praktikforløbet. Deltagere i samtalen er underviser fra PHA Absalon, den studerende og praktikvejleder.
Forud for mødet udfyldes midtvejsstatus-redskabet af den studerende og vejlederen, se separat dokument for midtvejsstatus-redskab + vejledning. Bemærk at midtvejsmødet er prøveforudsættende.
-
Mundtlig prøve
4. semester afsluttes med en mundtlig ekstern prøve, der bedømmes af eksaminator og ekstern censor efter 7-trinsskalaen. Eksaminator er i udgangspunket altid den underviser, som har fulgt den studerende i praktikforløbet.
En forudsætning for at deltage i den mundtlige prøve er, at den studerende har gennemført praktikken og har opfyldt mødepligten. Der henvises i øvrigt til afsnittet om mødepligt.
Ved den mundtlige prøve er læringsmålene for semesteret vedrørende kompetencer i fokus. Udgangspunktet for den mundtlige prøve er den skriftlige prøve, der er afleveret forud for prøvens afholdelse.
Nærmere beskrivelse af prøven for 4. semester fremgår af prøvebestemmelserne for 4. semester på Studienet.
-
Skriftlige opgaver
Skriftlige opgaver i praktikperioden
I forbindelse med den studerendes praktikperiode skal der udarbejdes forskellige skriftlige opgaver. Alle skriftlige opgaver er prøveforudsættende elementer i praktikken, og skal uploades inden de angivne deadlines som fremgår af flow i Praktikportalen. Arbejdet med disse opgaver er en del af den studerendes arbejdstid, og arbejdet hermed tilrettelægges i samarbejde med praktikvejleder. Nedenfor kan ses en oversigt over forventet tidsforbrug i forbindelse med opgaverne. Ønsker du mere viden om hvad de enkelte opgaver indeholder, se da under på undersiderne herfor.
Praktikplan
Den studerende har i den praktikforberedende uge fået introduktion til arbejdet med praktikplanen og udarbejdelsen af egne faglige samt personlige mål for praktikperioden. Den studerende vil skulle færdiggøre praktikplanen i den første periode af praktikken. Der skal afsættes det der svarer til 2 arbejdsdage til dette arbejde. Der afholdes praktikplansdag på den studerendes campus ca. 3 uger inde i praktikforløbet. Her registreres fremmøde/ fravær på campus ift den studerendes deltagelse. Læs mere her
Midtvejsstatus
Praktikvejleder og den studerende skal hver for sig udfylde midtvejsprofilen, og efterfølgende have en forudgående dialog herom.
Tilrettelæggelse af besøg af 1. semester studerende
Den studerende vil i sidste halvdel af praktikperioden få besøg af en eller flere studerende fra første semester. Den studerende vil blive kontaktet af denne/disse studerende forud for mødet, og den studerende har ansvar for, at der udarbejdes et program samt indhold for dagen. Dette program skal godkendes af praktikvejleder i flowet
Der skal afsættes det der svarer til ½ arbejdsdag til dette arbejde.
Skriftlig opgave ved prøven
Forud for den mundtlige afprøvning af semesteret vil den studerende skulle aflevere en skriftlig opgave. For at kunne udarbejde denne skriftlige opgave er det en forudsætning, at den studerende har eller har haft samtale med en borger. Der skal afsættes det der svarer til 2 arbejdsdage til den skriftlige del af denne opgave, som kan lægges som hjemmearbejde eller udarbejdes på praktikstedet.
-
Studiegrupper
Hold- studerende under praktikken
Under praktikforløbet kan de studerende have et samarbejde med andre praktikanter fra den studerendes studiegruppe eller andre studerende fra holdet/årgangen.
Under praktikken er formålet med dette samarbejde, at gruppen kan fungere som netværksgruppe, hvor de studerende kan formidle og drøfte viden og erfaring fra praktikken samt drøfte faglige/etiske problemstillinger. Samarbejdet kan have form af institutionsbesøg på praktikinstitutioner hos hinanden. De studerende arrangerer selv møderne og det anbefales, at grupperne mødes 3-5 gange i løbet af praktikken i ca. 3 timer af gangen.
Der laves dagsorden for de enkelte institutionsbesøg, som godkendes af praktikvejleder.
-
Hjemmearbejde
Det forventes, at man fremmøder på sit praktiksted 37 timer om ugen. Udgangspunktet er derfor, at det ikke er en mulighed at arbejde hjemmefra, når man er i praktik.
Der kan i enkelte situationer være behov for at arbejde hjemme ad hoc fx i forbindelse med akut tandlæge- eller lægebesøg.
-
Regler, rammer. mødepligt mv
Arbejdstid
Den studerendes ugentlige praktiktid svarer til fuld tid (37 t.) på det pågældende praktiksted/den pågældende praktikinstitution. Arbejdstiden tilrettelægges efter aftale med praktikvejlederen. Såfremt der er en flekstidsordning på praktikstedet, kan det aftales, at den studerende indgår i denne, men det er alene praktikstedet, der afgør om det er en mulighed. Det eventuelle flexregnskab kan ikke variere mere end +/- 7,4 timer.
Ved deltagelse i faste råd og udvalg på skolen, kan der gives frihed hertil efter konkret aftale mellem den studerende, praktikvejleder og underviseren - alternativt praktikteam. Det er hensigtsmæssigt at få afstemt præcist hvilke aktiviteter der er tale om og omfanget.
Ferie og helligdage
Studerende kan ikke afholde ferie eller orlov i praktikperioden, og kan kun holde fri, såfremt praktikstedet holder lukket. Den studerende følger praktikinstitutionens regler vedrørende fri- og helligdage. Det betyder at den studerende har fri, hvis der er praktikinstitutionen er lukket, men at vejleders eventuelle afholdelse af ferie ikke giver fri til den studerende. Vejleder sørger for tilrettelæggelse af praktikrelevante opgaver for den studerende i perioden - og anden medarbejder overtager vejlederopgaven ved længerevarende ferie.
Mødepligt
Der er mødepligt til enhver form for aktivitet der indgår på 4. semester på henholdsvis uddannelsen og på praktikstedet. Uddannelsen registrerer fravær til aktiviteter på uddannelsesstedet, og praktikstedet er ansvarlig for registrering af fravær på praktikstedet.
Såfremt den studerende ikke fremmøder som aftalt i praktikken, sidestilles dette med selvvalgt ophør på uddannelsen.
Hvis den studerende ikke kan opfylde mødepligten pga. sygdom og-/eller anden hindring, der kan sidestilles med sygdom, kan praktikteamet bede om lægefaglig dokumentation for fraværet. I så fald skal den studerende selv afholde udgiften hertil. Denne dokumentation skal fremsendes senest 5 hverdage efter anmodning herom for at kunne indgå vurderingen af efterfølgende tiltag uden træk af prøveforsøg.
Deltagelsespligt
Der er deltagelsespligt i hele praktikken hvilket forudsætter at vejleder og den studerende har et tæt samarbejde omkring den studerendes læringsforløb. Endvidere er der tre prøveforudsættende elementer, som skal være opfyldt forud for deltagelse i prøven; rettidig aflevering af hhv. praktikplanen, deltagelse i midtvejssamtalen samt rettidig aflevering af fremmødeerklæring.
Hvornår skal praksis kontakte Absalon?
Hvis der er bekymring for den studerendes progression, herunder hvis der er bekymring for den studerendes fravær, er praktikstedet, uddannelsen og den studerende selv, forpligtet til at drøfte problemet med henblik på at den studerende kan leve op til læringsmål for semesteret.
Såfremt den studerende har fravær på 5 dage, skal praktikvejleder kontakte den underviser, der følger den studerende i praktikken. Formålet med dialogen er en afklaring af den studerendes læringsudbytte og mulighed for fortsat at kunne opnå læringsmål for semesteret.
Ret til ét praktikforsøg
Den studerende har ret til én praktik Jf. § 5 i bekendtgørelse om eksamener og prøver ved professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser nr. 863 af 14/06/2022.
Der kan i nogle tilfælde gives dispensation ift. praktikken, hvis der er tale om usædvanlige forhold, som kan lægeligt dokumenteres og med en begrundet dispensationsansøgning.
Kan den studerende ikke opfylde mødepligten jf. studieordningen grundet sygdom/ fravær, har den studerende som udgangspunkt opbrugt sit praktikforsøg og varsles udmeldt Jf. § 5, stk. 2 i bekendtgørelse om eksamener og prøver ved professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser nr. 863 af 14/06/2022.
-
Udfordringer, uoverensstemmelser og rundbordsmøder
Hvis der opstår udfordringer under praktikforløbet, er den studerende sammen med praktikvejleder og underviser ansvarlig for at problemet drøftes med det formål at finde en løsning og udarbejde en handleplan for det fortsatte forløb med fastsat opfølgningsdato.
Vores erfaring er at udfordringer som kræver rundbordsmøder oftest handler om adfærds- og fremmødeproblematikker, som hurtigt kan eskalere og give dårligt samarbejde og nedsat trivsel.
Vi opfordrer derfor til hurtigst muligt at få italesat problemstillingerne – og inddrage underviseren hurtigst muligt.
Desværre ser vi forløb afbrydes med afsæt i ovenstående, hvilket resulterer i udmelding af uddannelsen.
Obs: Hvis den studerende ikke ønsker at deltage i rundbordsmøder, handleplan mv. eller vælger at forlade praktikken, så vil det sidestilles med selvvalgt ophør på Socialrådgiveruddannelsen.
-
Sygdom og barsel
Sygemelding undervejs i praktikforløbet
Bliver man som studerende sygemeldt undervejs i sin praktik, er det vigtigt at få indsendt lægeerklæring rettidigt, da man ellers risikerer udmelding. Fristen skal derfor overholdes.
Man skal som studerende selv advisere sin underviser fra Absalon samt sit praktiksted herom.
Underviser underretter derefter praktikkoordinator, og underviser kontakter praktikstedet ift. den gode afslutning på forløbet.
Som studerende vil man modtage en skrivelse fra Uddannelsesservice ift. den videre proces.
Graviditet:
Er man som studerende gravid forud for praktikopstart – med termin under praktikforløbet, så er det vigtigt at advisere praktikteamet og uddannelsesservice herom forud for praktikopstart. Man må vente med praktikforløbet til efter endt barsel, da man ikke kan dele sit praktikforløb op i to perioder.
Har man termin efter endt praktikforløb, men må sygemeldes undervejs – så er ovenstående procedure gældende.
-
Afbrudte forløb
Den studerende skal være opmærksom på, at såfremt denne ikke påbegynder praktikken, vil det medføre, at uddannelsen påbegynder en udskrivning. Dette skyldes dels, at man som studerende alene har krav på én praktikplacering pr. praktikforløb og endvidere, at der er mødepligt i praktikken.
Hvis studerende ikke har udarbejdet og oploadet præsentationsbrev og CV inden praktikstart (uge 5/35) og heller ikke fremmøder til undervisning på campus i den praktikforberedende uge, vil det medføre, at uddannelsen påbegynder en udskrivning.
Hvis den studerende takker nej til det tildelte praktiksted, så sidestilles dette med selvvalgt udmeldelse af uddannelsen, da man som studerende alene har krav på én praktikplacering pr. praktikforløb.
Der gives som udgangspunkt ikke nyt praktiktilbud, med mindre der er usædvanlige forhold, der taler herfor.
-
Merit
Hvis den studerende har fået merit for den praktiske del af praktikforløbet, men fortsat skal til mundlig afprøvning på praktikmodulet, skal den studerende orientere sig i prøvebestemmelserne for 4. semester, i forhold til hvad den skriftlige del af prøven skal indeholde. Den studerende tilbydes at deltage på indkaldet "intro til prøve" sammen med de øvrige praktikstuderende på det campus, som den studerende er tilknyttet. Den studerende henvises til praktikteamet for information om tid og sted. Der tilbydes ikke individuel vejledning forud for prøven.
-
Særlig støtte under praktik
SPS under praktik
Er du studerende som modtager SPS, så kan du bibeholde denne støtte under din praktik. Det anbefales. at du fortæller, at du modtager SPS til dit praktiksted, så der kan tages højde for dette i planlægning af de øvrige arbejdsopgaver i praktikken. Udgangspunktet er, at du modtager SPS-støtte som vanligt af den person fra uddannelsen, som du plejer at få støtte af.
SPS-behov på praktikstedet
Har du behov ud over den almindelige støtte, du modtager, skal du tage kontakt til studievejlederen på uddannelsen om, hvorvidt du kan tildeles yderligere timer på praktikstedet.
Støtten i praktik kan fx være planlægning, struktur og overblik i opgaveløsningen, ekstra støtte til introduktion til opgaver, støtte til tydelig og kontinuerlig opfølgning på opgaveløsningen samt samtaler omkring den studerendes omgangsform/kommunikation på praktikstedet.
Tag derfor kontakt til studievejledningen i god tid forud for praktik, hvis der skal søges om særlig støtte. Se mere på linket her: https://www2.phabsalon.dk/studienet/studiehjaelp/specialpaedagogisk-stoette-sps/
Nedsat tid og SU/revalidering
Et praktikforløb er berammet til 5 måneder med en ugenorm på 37 timers fremmøde i praktikken. Kan man ikke være i praktik på ordinære vilkår, skelner vi mellem over/under 30 timer pr. uge. For at kunne opretholde din SU under praktikken, skal du kunne være i praktik min. 30 timer pr. uge.
Kan du ikke være i praktik på 30 timer/uge, så er det vigtigt at afsøge alternative muligheder via studievejledningen, så du ikke mister dit forsørgelsesgrundlag.
IT-hjælpemidler og særlige hjælpemidler
Har du brug for hjælpemidler under praktikken, skal du tage kontakt til studievejledningen i god tid forud for praktik for at afklare mulighederne.
Sekretær/ personlig hjælper i praktikken grundet nedsat funktionsevne (fx syns-/hørenedsættelse)
Har du brug for hjælpemidler under praktikken, skal du tage kontakt til studievejledningen i god tid forud for praktik for at afklare mulighederne.
Særlige indretninger/ tilgængelighed
Tag gerne kontakt til praktikteamet i god tid, så vi sikrer, at praktikstedet kan imødekomme dine særlige behov ift. tilgængelighed.
-
Forsikring i praktikperioden
Ved praktik gælder det, at studerende, der deltager i praktik på en offentlig eller privat arbejdsplads, som uddannelsesinstitutionen formidler eller godkender, er omfattet af lov om arbejdsskadeforsikring under praktikopholdet. Det er praktikværten/arbejdsgiveren, der er sikringspligtig arbejdsgiver under praktikopholdet, jævnfør §§ 48 og 49 i lov om arbejdsskadesikring.
Se også: BEK nr 1263 af 02/12/2019 (Bekendtgørelse om arbejdsskadesikring af uddannelsessøgende m.fl.)
-
Tavshedspligt
Den studerende vil under studiet, herunder praktikken få kendskab til oplysninger om enkeltpersoners private forhold, om hvilke der gælder forvaltningslovens bestemmelser ift. inhabilitet, videregivelse af oplysninger og tavshedspligt.
Videregivelse af denne art, til uvedkommende, må ikke finde sted, uanset om oplysningerne er erhvervet fra undervisningsmateriale, i forbindelse med institutionsbesøg og andet feltarbejde eller direkte fra borgere/klienter. Undervisers pålæg om diskretion i forbindelse med konkrete sager eller borgere mv, skal altid respekteres. Det forventes desuden, at den studerende arbejder ud fra en praksis, der inddrager god forvaltningsskik og etiske retningslinjer for socialrådgivere.
Krænkelse af tavshedspligt vil kunne være strafbart, jf. Straffeloven.
Socialrådgiveruddannelsen i på Professionshøjskolen Absalon forbeholder sig ret til, som konsekvens af en straffesag i relation til ovennævnte, at bortvise studerende, der er dømt for at have krænket tavshedspligten. Bortvisning fra praktikinstitutionen vil ligeledes kunne ske, for så vidt der i praktiktiden røbes oplysninger om, hvilke der for vedkommende institution gælder tavshedspligt.
Tavshedspligten gælder også ved praktik i udlandet og efter uddannelsens ophør.
-
Straffeattest og børneattest
Vores praktikinstitutioner indhenter straffeattester og/eller børneattest. Attesterne indhentes af praktikstedet, og den studerende bliver bedt om at godkende det via E-Boks.
Som studerende med en plet på attesten, skal du være opmærksom på, at vi har meget vanskeligt ved at tilbyde dig en praktikplads, da der kræves rene attester fra praksis af. Så har du en plet, kan vi ikke garantere dig en praktik. Du bedes derfor tale med studievejlederen om, hvilke muligheder du har ift. at komme i praktik på et andet tidspunkt, og hvad du skal gøre i den mellemliggende periode.
Kriminalregistret kan udlevere tre forskellige former for straffeattester:
- Den private straffeattest
- Straffeattesten til politi og offentlige myndigheder
- Børneattester
Den private straffeattest
Indeholder kun oplysninger om domme, bøder og tiltalefrafald ved overtrædelse af straffeloven og ved overtrædelse af loven om euforiserende stoffer. Lovovertrædelser står på den private straffeattest i 2-5 år.
Straffeattesten til politi og offentlige myndigheder
Indeholder oplysninger om de afgørelser, der er registreret i Kriminalregistret. Det vil sige, at den indeholder oplysninger om samtlige domme, bøder og sager, der har ført til tiltale for overtrædelser af straffeloven. Den indeholder også afgørelser for overtrædelse af andre love, hvis der er givet frihedsstraf eller sket frakendelse af rettigheder. F.eks. førerretten. Ingen kan personligt få udleveret denne straffeattest hos Kriminalregistret. Kun politiet og i særlige tilfælde offentlige myndigheder kan få udleveret disse oplysninger. Straffeattesten kan kun udleveres, hvis ansøgeren skriftligt har givet samtykke til det. Oplysningerne står på denne straffeattest i mindst 10 år.
Børneattester
Indeholder oplysninger om overtrædelser af straffelovens regler om seksuelle krænkelser af børn under 15 år. De udleveres til offentlige myndigheder, private virksomheder, idrætsforeninger, organisationer og andre de skal ansætte personer, som skal have kontakt med børn under 15 år. - se også Bek. nr. 487 af 25/05/2012
Professionspraktik - Fra foråret 2028
-
Rammer
Gældende for studerende optaget fra 1. september 2026
Praktik 2 er et længerevarende, individuelt forløb, hvor den studerende arbejder med stigende selvstændighed inden for praktikstedets handlerum.
Rammer
- 17 sammenhængende uger à 30 timer om ugen
- Første gennemførelse: forår 2028. De præcise praktikuger meldes ud i god tid inden.
- Praktikken gennemføres både på kommunale myndighedssteder og på ikke-kommunale praktiksteder - fx kriminalforsorgen, botilbud, krisecentre, forsorgshjem, misbrugs- og behandlingstilbud, hospitaler og rådgivningstilbud i NGO-regi.
-
Læringsmål
Viden - den studerende kan
- redegøre for praktikinstitutionens formål og etiske grundlag
- redegøre for praktikinstitutionens indsatser, metoder og redskaber
- redegøre for praktikinstitutionens rammer og samarbejdspartnere
Færdigheder - den studerende kan
- anvende viden fra uddannelsens første tre semestre til at forstå og begrunde socialfaglige vurderinger og handlinger i praktikinstitutionens kontekst, i afgrænsede borgerforløb eller opgaver
- udføre centrale socialfaglige opgaver som kommende socialrådgiver inden for praktikinstitutionens handlerum
- reflektere over den professionelle rolle i relation til borgeren
Kompetencer - den studerende kan
- agere professionelt som socialrådgiver inden for praktikinstitutionens handlerum
- reflektere over egen og praktikinstitutionens professionelle kommunikation med borgere
- identificere og reflektere over egne læringsbehov og egen udvikling i relation til socialrådgiverprofessionen
-
Før og efter praktikken
Praktik 2 rammesættes af fagelementet Professionel dannelse: halvanden uges undervisning umiddelbart før praktikken og halvanden uge efter. Opstartsundervisningen har fokus på målgruppeforståelse, metoder og lovgivning knyttet til det sted, den studerende skal i praktik. Praktikken begynder, når opstartsundervisningen er afsluttet.
Under praktikken
Praktikstedet stiller en praktikvejleder til rådighed, som er uddannet socialrådgiver, socialformidler og/eller kandidat i socialt arbejde. Praktikvejlederen giver løbende individuel vejledning og faglig feedback, understøtter arbejdet med den studerendes praktikplan og udviklingsplan, registrerer fravær og udarbejder en skriftlig evaluering af praktikken i Praktikportalen.
Der er to indkald i løbet af praktikforløbet — ét med praktikvejleder og ét uden. Begge afvikles online, og der er mødepligt for den studerende. Absalon registrerer fremmøde ved indkald.
-
Kompetencekort
Der udarbejdes to kompetencekort til Praktik 2: ét til myndighedsområdet og ét til udfører- og ikke-myndighedsområdet. Kortene offentliggøres her, når de foreligger.
-
Prøve - og praktikstedets nye rolle som medbedømmer
Praktik 2 afsluttes med en todelt prøve. Der gives én karakter for hver delprøve, og prøven bestås på det samlede gennemsnit efter 7-trinsskalaen.
Prøven består af en skriftlig del og en mundtlig del, som indgår med forskellig vægt i den samlede bedømmelse.
Del 1 – skriftlig
Den skriftlige del tager udgangspunkt i den studerendes individuelle udviklingsplan samt refleksioner over opfyldelsen af kompetencekortets elementer.Den skriftlige del bedømmes af en ekstern censor samt en medbedømmer fra den studerendes praktiksted og vægter 1/3 af den samlede bedømmelse.
Ved uenighed om bedømmelsen afgiver medbedømmeren fra praktikstedet sin karakter i gruppe med eksaminator.
Del 2 – mundtlig
Den mundtlige del tager udgangspunkt i den studerendes portfolio, som dokumenterer selvstændig udøvelse i praksis gennem konkrete socialfaglige opgaver.Den mundtlige del bedømmes af en ekstern censor og vægter 2/3 af den samlede bedømmelse.
Medbedømmerrollen er ny og en væsentlig ændring for praktikstederne. Vi introducerer den grundigt på vejlederdage og lederdage, inden den træder i kraft i 2028, og udarbejder en vejledning til medbedømmere.
-
Prøveforudsætninger
For at kunne gå til prøven skal den studerende have opfyldt mødepligten, have deltaget i de to indkald og have afleveret de to skriftlige produkter til henholdsvis del 1 og del 2.
Fordeling og behov for praktikpladser
Antallet og fordelingen af de kommunale praktikpladser er aftalt med KKR Sjælland. Fordelingen sker efter en nøgle baseret på kommunernes indbyggertal i Region Sjælland.
Absalon udarbejder årligt en opgørelse på baggrund af de endelige optagelsestal. Opgørelsen danner grundlag for, hvor mange praktikpladser den enkelte kommune skal stille til rådighed i henholdsvis Praktik 1 og Praktik 2.
Praktik 1 gennemføres i de kommunale myndighedsområder. Ikke-kommunale praktiksteder indgår primært i Praktik 2.
Vær opmærksom på, at behovet for praktikpladser er størst i 2027, hvor kommunerne både skal stille pladser til rådighed for det sidste hold efter den hidtidige ordning og for de første hold i Praktik 1.