Gå til hovedindhold

Kursus Elever i matematikvanskeligheder

På dette kursus vil du få mulighed for at indkredse begrebet matematikvanskeligheder. Du kommer tættere på at forstå symptomer, årsager og mulige veje at gå, baseret på de nyeste forskningsresultater, specielt i nordisk regi.

Du vil også få indsigt i årsager og karakteristika ved talblindhed, herunder diagnosticering af talblindhed. Vi vil dykke ned i faglige kerneområder, der er centrale for en funktionel matematisk indsigt, og du vil lære, hvordan du kan arbejde med hensigtsmæssige aktiviteter – og afprøve flere af dem i praksis.

Kurset sætter specielt fokus på elevers misopfattelser og læringsvanskeligheder inden for talforståelse og regnestrategier. Du vil få idéer til at afhjælpe disse vanskeligheder og lære om vigtigheden af den gode matematiske samtale.

Endvidere vil du arbejde med kortlægning af vanskeligheder, tidlig indsats og test, hvilket vil give dig redskaberne til at identificere og støtte elever med matematikvanskeligheder på et tidligt tidspunkt.