Gå til hovedindhold

Kompetenceforløb Forvaltningsretten – regler og principper i grundskolen

Styrk dit kendskab til forvaltningsrettens regler og principper, og arbejd med, hvordan du kan omsætte den juridiske viden til skolens hverdag – både i det forebyggende arbejde og i komplekse forløb.

Format: Kompetenceforløb
Omfang: 2 moduler á 3 timer + 1 virtuelt modul á 1,5 time
Afholdelse: Fysisk og online

Skolen er en del af den offentlige forvaltning. Derfor er kendskab til forvaltningsretten et vigtigt fundament, når du som leder eller ressourceperson arbejder med beslutninger og sagsbehandling omkring børn og unges skolegang.

I dette kompetenceforløb går vi et skridt videre end den grundlæggende introduktion. Du arbejder med centrale forvaltningsretlige regler og principper og med, hvordan den juridiske viden kan omsættes og anvendes i skolens praksis.

Vi har særligt fokus på sagsbehandling og afgørelsespraksis og på de situationer, hvor juridiske krav, faglige vurderinger og samarbejdet med børn, forældre og andre parter mødes.

Det får du ud af forløbet

Du får:

  • en grundlæggende forståelse af forvaltningsretten på skoleområdet
  • større kendskab til sagsbehandling og afgørelsespraksis
  • mulighed for at arbejde med at omsætte juridisk viden til konkret praksis
  • blik for juraens betydning i både forebyggende og komplekse forløb
  • mulighed for at koble den juridiske viden til problemstillinger fra din egen praksis.

Arbejd med egen praksis

Forløbet kombinerer juridisk viden med konkrete problemstillinger fra skolens hverdag.

I den virtuelle del får du mulighed for fordybelse og sparring med afsæt i konkrete og komplekse sager. Her sætter vi fokus på kvalitet i afgørelser og procesledelse i praksis.

Du får dermed mulighed for ikke blot at kende regler og principper, men også at arbejde med, hvordan de kan anvendes i din egen praksis.

Målgruppe

Forløbet er for dig, der er leder eller ressourceperson på skoleområdet og ønsker et mere indgående kendskab til forvaltningsretten og til anvendelsen af reglerne i praksis.