Gå til hovedindhold

Uddannelsesforløb Projektledelse og ledelse af implementering

Projektplanen er på plads. Men hvordan får du projektets resultater til at blive en del af den måde, organisationen arbejder på? Det kræver blik for både projektets gennemførelse og den praksis, som skal tage imod det.

På forløbet kobles projektledelse med ledelse af implementering. Du arbejder med mål, organisering, interessenter og ressourcer og undersøger organisationens forudsætninger for at omsætte strategiske krav og forventninger til handling. Du får et fagligt grundlag for at lede projektet og planlægge, hvordan nye indsatser kan forankres.

Et samlet forløb med to valgmoduler

Forløbet består af to valgmoduler fra Diplomuddannelsen i ledelse, som tilsammen giver 10 ECTS:

Tilmeld dig her:

De to moduler kombinerer metoder til at planlægge og lede projekter med viden om, hvordan nye indsatser kan gennemføres og forankres i organisationens praksis.

Vigtigt: Forløbet udbydes som en samlet pakke. Du skal derfor tilmelde dig begge valgmoduler for at deltage

Få projekter til at skabe forandring i praksis

Et vellykket projekt handler ikke kun om at nå de aftalte mål og overholde tidsplanen. Det handler også om at sikre, at projektets resultater kan bruges og skabe værdi i organisationen. Det kræver både systematisk projektledelse og forståelse for de organisatoriske forhold, der har betydning for implementeringen.

På forløbet arbejder du med teorier og metoder inden for projektledelse, projektorganisering og implementering. Du lærer at definere mål, mandat og organisering, vurdere ressourcer og interessenter og vælge projektledelsesmetoder, der passer til organisationens vilkår.

Du undersøger også, hvordan organisationens kapacitet, faglige praksis og eksterne krav påvirker mulighederne for at gennemføre forandringer. Med afsæt i konkrete problemstillinger lærer du at vælge og begrunde implementeringstilgange og planlægge, gennemføre og evaluere indsatser, der kan forankres i hverdagen.

Om forløbet

Tablist controls