Modulet/kurset udbydes desværre ikke i øjeblikket.
Hvad får medarbejdere til at søge hen til jer, udvikle sig og have lyst til at blive? Som leder har du indflydelse på både mulighederne for at lære og de vilkår, arbejdet bliver udført under.
På forløbet "Skab en attraktiv arbejdsplads" kobles HRM, kompetenceudvikling og arbejdsmiljø til en samlet ledelsesopgave. Du undersøger, hvilke kompetencer organisationen har brug for, hvordan de kan udvikles, og hvad der styrker eller belaster det psykiske og fysiske arbejdsmiljø. Du arbejder med at begrunde indsatser ud fra organisationens mål, ressourcer og konkrete behov. .
Et samlet turboforløb med tre valgmoduler
Skab en attraktiv arbejdsplads er et samlet turboforløb, der består af tre valgmoduler fra Diplomuddannelsen i ledelse. Hvert modul giver 5 ECTS, og tilsammen udgør de 15 ECTS:
Tilmeld dig her:
- Human Resource Management og ledelse – 5 ECTS
- Ledelse og kompetenceudvikling – 5 ECTS
- Ledelse og arbejdsmiljø – 5 ECTS
Modulerne gennemføres som et sammenhængende forløb over et halvt år. Du får dermed mulighed for at gennemføre alle tre valgmoduler på diplomuddannelsen i ledelse på et halvt år.
Vigtigt: Forløbet udbydes som en samlet pakke. Du skal derfor tilmelde dig alle tre valgmoduler for at deltage i turboforløbet.
Styrk medarbejdernes udvikling, trivsel og tilknytning
En attraktiv arbejdsplads skabes gennem de valg, du træffer som leder. Det handler både om at have de rette kompetencer til at løse kerneopgaven, skabe muligheder for faglig udvikling og sikre et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø.
På forløbet arbejder du med teorier og metoder inden for Human Resource Management (HRM), organisatorisk kompetenceudvikling og arbejdsmiljøledelse. Du undersøger, hvordan organisationens strategi, politikker og ressourcer kan danne grundlag for indsatser, der understøtter både medarbejdernes og arbejdspladsens behov.
Du lærer at analysere kompetencebehov, planlægge udviklingsaktiviteter og arbejde systematisk med hele medarbejderforløbet – fra rekruttering og ansættelse til udvikling, fastholdelse og afslutning af ansættelsesforhold.
Samtidig får du redskaber til at undersøge forhold, der styrker eller belaster arbejdsmiljøet, og til at vælge og gennemføre forebyggende og afhjælpende indsatser med afsæt i relevant lovgivning og lokale behov.
Om forløbet
-
Det får du ud af forløbet
Du bliver bedre til at:
- Analysere, hvad der tiltrækker, udvikler og fastholder medarbejdere i din organisation.
- Koble bemanding og kompetencer til kerneopgaven, organisationens strategi, politikker og ressourcer.
- Arbejde med hele medarbejderforløbet fra rekruttering og ansættelse til udvikling, fastholdelse og gode afslutninger.
- Afdække kompetencebehov og planlægge og følge op på udviklingsaktiviteter.
- Indsamle og fortolke data om forhold, der styrker eller belaster det fysiske og psykiske arbejdsmiljø.
- Vælge, formidle og gennemføre forebyggende og afhjælpende indsatser med afsæt i lovgivning og lokale behov.
- Samle HRM, kompetenceudvikling og arbejdsmiljø i en prioriteret plan, der kan omsættes til handling i din ledelsespraksis.
-
Fagligt indhold
- HRM og strategisk personaleledelse: Teorier og metoder til at tiltrække, udvikle og fastholde medarbejdere med afsæt i organisationens mål, strategi og ressourcer.
- Rekruttering og medarbejderforløb: Ledelse af processer fra ansættelse og introduktion til udvikling, fastholdelse og afslutning af ansættelsesforhold.
- Ledelse af kompetenceudvikling: Analyse af kompetencebehov samt planlægning, gennemførelse og opfølgning på udviklingsaktiviteter for medarbejdere og teams.
- Fysisk og psykisk arbejdsmiljø: Teorier, metoder og relevant lovgivning om arbejdsmiljø samt indsamling og analyse af data om belastende og beskyttende forhold.
- Forebyggelse og arbejdsmiljøindsatser: Vurdering, begrundelse og gennemførelse af forebyggende og afhjælpende tiltag i organisationen.
- Sammenhængende ledelsesindsatser: Arbejde med komplekse problemstillinger, hvor HRM, kompetenceudvikling og arbejdsmiljø skal tænkes sammen og omsættes til praksis.
Målgruppe (Fane indhold)
Er leder eller har personale- og ledelsesopgaver og ønsker at styrke dine kompetencer til at tiltrække, udvikle og fastholde medarbejdere, skabe gode rammer for trivsel og sikre de rette kompetencer i organisationen..
Adgangskrav (Fane indhold)
- En adgangsgivende uddannelse svarende til en kort eller mellemlang videregående uddannelse.
- 2 års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse.
Opfylder du ikke de formelle adgangskrav, kan du søge om at blive realkompetencevurderet