Gå til hovedindhold

Webinar Skriv en god afgørelse

Træffer du afgørelser på skoleområdet – eller bidrager du til grundlaget for dem? Få en introduktion til de centrale forvaltningsretlige krav og til, hvad du skal være opmærksom på før, under og efter en afgørelse.

Format: Webinar
Omfang: 1 time
Afholdelse: Online

Skolen er en del af den offentlige forvaltning, og en række beslutninger om børn og unges skolegang stiller krav til både sagsbehandlingen, grundlaget for beslutningen og inddragelsen af forældre og andre parter.

På webinaret får du en introduktion til skolens afgørelsespraksis og et overblik over centrale opmærksomhedspunkter, når du selv skriver afgørelser eller bidrager til grundlaget for dem.

Vi ser både på selve afgørelsen og på processen før og efter beslutningen. Målet er at give dig et grundlæggende kendskab til de juridiske rammer og konkrete pejlemærker, du kan tage med ind i din praksis.

Det får du med fra webinaret

Du får:

  • en introduktion til centrale forvaltningsretlige regler og principper
  • overblik over, hvad du skal være opmærksom på, når grundlaget for en afgørelse skabes
  • indblik i, hvad der kendetegner en god og tydelig afgørelse
  • kendskab til centrale opmærksomhedspunkter om inddragelse og sagsbehandling
  • blik for betydningen af processen og samarbejdet med forældre og andre parter.

Målgruppe

Webinaret er for dig, der er skoleleder, afdelingsleder eller ressourceperson og skriver afgørelser eller bidrager aktivt til at skabe grundlaget for dem.