Få redskaber til at give den bedste behandling og vejledning til borgere med smerteproblematikker
Behandling og vejledning til borgere med forskellige smerteproblematikker kan være kompliceret at mestre. Denne kursusdag vil give dig en opdateret viden, inden for nyeste smerteteorier og håndtering af såvel akutte, sub-akutte som kroniske smerteproblematikker, set ud fra borgerens perspektiv. Som kollegaer vil I opnå en fælles forståelse og et fælles sprog, som er med til at styrke kvaliteten af jeres daglige arbejde, og I vil få flere redskaber, som I kan benytte i samarbejdet med borgere med smerter.
Målgruppe
Kursusdagen er målrettet terapeuter, som arbejder med behandling og vejledning til borgere med smerteproblematikker, både akutte, sub-akutte og kroniske, fx i kommunal genoptræning og på klinikker.
Om kurset
-
- Viden om og forståelse for, hvilke biopsykosociale faktorer, der har betydning for akut og kronisk smerte samt smerte-relateret funktionstab
- Redskaber til at identificere smerte-relevante biopsykosociale problemstillinger, i relation til den enkelte patient/borger
- Viden om betydningen af kommunikationen mellem terapeut og patient/borger
- Viden om mekanismerne bag medikamentel og non-medikamentel smertebehandling og rehabilitering
- Færdigheder til at vurdere og diskutere biopsykosociale faktorer, der kan have betydning for den enkelte patients/borgers oplevelse af smerte
- Færdigheder til at planlægge en individualiseret behandlings- og rehabiliteringsplan samt evaluering af behandlingsforløb
-
- Oplæg omkring smerter (akut, sub-akut, kronisk), smertemodulering, smerteundersøgelse/vurdering
- Oplæg omkring betydningen af kommunikation mellem terapeut og patient
- Oplæg omkring fysisk aktivitet, træning og smerte samt smertestillende medicin og mulig indflydelse på træningen
- Diskussion af cases, herunder smertevurdering og behandlingsplan
Kompetencegivende uddannelse
Dette kursus kan også tilrettelægges som diplommodul
Tid, sted og pris
Det skitserede kursus er tilrettelagt med 1 undervisningsdag, men kan justeres, så det matcher jeres specifikke ønsker og behov.
Kurset kan afholdes i jeres organisation eller på en af Professionshøjskolen Absalon’s lokationer.
Prisen er afhængig af jeres ønsker til indhold og omfang i det endelige kursusdesign. Kontakt os gerne for et konkret tilbud.