WAUW konference 2023
En konference målrettet pædagogisk personale, der arbejder med natur, udeliv og science i den pædagogiske læreplan.
Kom og vær en del af en inspirerende og praksisnær dag for pædagogisk personale, der arbejder med natur, udeliv og science.

Konferencen byder på workshops med hands-on inspiration til din praksis, og spændende oplæg med nyeste viden om natur, udeliv og science.
Du går hjem med konkrete ideer og materialer som kan inspirere og understøtte dit videre pædagogiske arbejde.
Konferencen er målrettet dagplejere, dagplejepædagoger, pædagoger, pædagogmedhjælpere, pædagogiske assistenter, studerende, daglige ledere, institutionsledere og andre med interesse for natur, udeliv og science.
Tid og sted
28. september 2023, kl. 9.00 - 16.00
Professionshøjskolen Absalon, Campus Slagelse
Sdr. Stationsvej 30, 4200 Slagelse
Konferencen er gratis - dog vil der blive opkrævet et no-show-fee på 300 kr., hvis du ikke møder op eller framelder dig inden den 14. september 2023
Program
9.00 - 9.30
Sign-in og let morgenanretning
9.30 - 9.40
Velkomst v/ Lektor Liv Kondrup Hardahl
9.40 - 10.30
Fællesoplæg: Victor Vanddråbe - Et eksempel på science-dukketeater v/ Underviser og udvikler Rikke Maria Kikkenborg, Vand & Affald, Svendborg Kommune
10.30 - 10.45
Kaffe og netværk
10.45 - 12.00
Parallel sessioner / workshops - Se indhold længere nede på siden
a. Leg med vinden og byg din egen månebase
b. Affaldssortering i børnehøjde
c. Matematisk opmærksomhed
d. Har I en legepladspædagogik?
e. Science inde og ude – keep it simple!
12.00 - 12.45
Frokost og netværk
12.45 - 13.45
Fællesoplæg: Legepladsens dyr og planter v/ Biolog Lene Bech Sanderhof
13.45 - 14.00
Netværk og kaffe
14.00 - 15.15
Parallel sessioner / workshops - Se indhold længere nede på siden
a. Matematisk opmærksomhed i dagtilbud og børnehaveklasse - en refleksion værd
b. Hvordan arbejder man med science hos de 0-3 årige børn? Kan man overhovedet det?
c. Arkæologi for de små! - Kulturarv og sciencepædagogik
d. Få øje på sciencepraksisser!
e. Produktive spørgsmål – undersøgelse, leg og eksperimenteren
15.15 - 15.30
Kaffe og netværk
15.30 - 16.00
Afrunding, refleksion og goodiebags
Parallel sessioner / workshops
Du kan deltage i ét af de fem spor (OBS! Begrænset antal pladser til de 4 workshops)
Valg af workshop foregår efter først-til-mølle princippet på selve dagen, hvor du ved ankomst vælger de to spor du ønsker at deltage i.
Formiddag: 10.45-12.00
-
Workshop i Auditoriet
v/Aska Maria Ono Bjerresø, undervisnings- og udviklingsansvarlig og Louise Andreasen,
Undervisnings- og udviklingsmedarbejder, Naturcenter Amager Strand.Blæsten kan man ikke få at se! Men kan man finde tegn på vinden? Kan man lugte vinden? Og kan man gå på jagt efter vind? Hvordan kan man undersøge noget man ikke kan se? Kom med på en sansende og sjov workshop, hvor vi skal undersøge vindens kraft og styrke gennem forskellige undersøgelseslege.
-
Oplæg i Auditoriet
I Dragør kommune har SFO’erne brugt månen som fortælling til at udvikle et naturfagligt forløb, hvor børnene igennem en række hands-on aktiviteter skal bygge og leve på deres egen månebase.
I oplægget vil projektleder Pia Maria Lie og indholdsansvarlige Tina Ibsen fortælle om og give inspiration til, hvordan pædagoger og børn i indskolingen selv kan komme i gang med at arbejde kreativt og undersøgende med naturfag i SFO’er. Så tag rumdragten på, og kom med på en tur til Månen. Projektet er støttet af Novo Nordisk Fonden.
-
Workshop i lokale B12.11
v/ Hanne Hjetting Nielsen, Gentofte genbrugsstationAlle dagtilbud skal affaldssortere, men hvordan kan affaldssortering blive en naturlig del af hverdagen for de helt små og det pædagogiske personale? I workshoppen leger vi os igennem affaldssortering og undersøger forskelle på de materialer, som vores affald er lavet af.
-
Workshop i lokale A2.11
v/ Birgitte Lund JensenDenne workshop er bygget op af korte oplæg, og en masse praktiske undersøgelser. Der bliver: bygget, etableret og fundet på, alt sammen i rammen af matematisk opmærksomhed. Deltagernes tidligere erfaringer inddrages.
-
Workshop i lokale A2.12
v/ Morten Aagaard BælumLegepladspædagogik hvad er det for en størrelse? Når det pædagogiske personale går på legepladsen sammen med børnene, tager de så udgangspunkt i didaktiske overvejelser i forhold til børnenes leg/læring, personalets roller, legepladsens indretning og hvilke materialer børnene har til rådighed? Min hypotese er at didaktiske overvejelser i inde miljøet er velplanlagt, personalet kender deres roller, og indretningen/materialerne har bestemte funktioner og pladser. Så jeg spørg lidt frækt, om pædagogikken stopper når vi går ud på legepladsen/udemiljøet? Børnenes frivillige leg kommer måske i spil og personalet indtræder i en observerende rolle og får sig en ”puster” imens børnene leger selv eller tager jeg fejl? Når et barn i gennemsnit er 3000 timer på legepladsen under deres daginstitutionstid, hvordan sørger vi så for at det er høj kvalitets pædagogik de møder i ude miljøet? og hvordan understøtter vi dem bedst muligt?
-
Workshop i lokale B2.12
v/ Carina Olsen, Susanne Jørgensen og Marie-Eve Cormier, Bangsebrohuset og FirkløverenI denne workshop introduceres Bangsebrohusets og Firkøverens erfaringer med science i både by- og naturinstitutioner. I workshoppen kommer vi omkring nogle af de aktiviteter vi har lavet med børnene, herunder bl.a. et skyggeforsøg og forsøg med vægte, og til slut bliver du som deltager inddraget i en æstetisk kreativ refleksionsøvelse med fokus på hvordan man selv kan praktisere science i en hverdagsnær kontekst.
Eftermiddag: 14.00 - 15.15
-
Oplæg i auditoriet
v/ Ph.d. studerende Mette Amalie Fischer Bundgaard og Ph.d. studerende Søren Krogh HansenOplægget giver perspektiver på matematisk opmærksomhed, som en del af praksis i dagtilbud og børnehaveklasse. Vi tager udgangspunkt i vores erfaringer fra to phd. projekter, og ønsker på den baggrund fælles refleksion - og gerne diskussion - med deltagere til oplægget
-
Oplæg i auditoriet
v/ Ph.d. studerende Karen BollingbergOplægget giver perspektiver på pædagogers kompetencer, som en del af praksis i dagtilbud og børnehaveklasse. Der lægges op til drøftelser og diskussion på baggrund af oplægget.
-
Workshop i lokale B2.11
v/ Naturvejleder Rikke DyppingNaturvejleder Rikke Dypping, fortæller om de erfaringer hun har gjort sig og de udfordringer hun er stødt på igennem en intensiv indsats hos personalet ved de 0-3 årige børn. Bliv nysgerrig på hvordan man som pædagogisk personale kan arbejde med science, både indenfor læreplanstemaet natur og udeliv, men også igennem de andre læreplanstemaer. Workshoppen ligger op til diskussion, erfaringsudveksling og hands-on oplevelser.
-
Workshop i lokale A2.11
v/ Cecilie Borgund, Museumsinspektør, Københavns Museum og Sidsel Kirk, Pædagogisk udviklingskonsulent, SkoletjenestenUdforsk det sciencepædagogiske potentiale, der ligger i at undersøge fortiden sammen med børn. Både den fortid som arkæologer graver frem, men også den fortid, som ligger gemt i sandkassen, på legepladsen eller i klods-kassen på stuen. Workshoppen byder på sanselige møder med arkæologiske fund samt refleksion over hvad et kulturhistorisk blik kan tilføre pædagogers arbejde med science.
-
Workshop i lokale A2.12
v/ Linda Ahrenkiel, Ph.d., lektor, UCLI denne workshop er der fokus på begrebet sciencepraksisser. Sciencepraksisser er et værktøj, der kan nuancere dit sprog om science og give dig blik for, hvilke elleve handlinger børn i dagtilbud typisk udøver, i situationer med science, og som kendetegner en undersøgende tilgang. Workshoppen er opbygget omkring korte oplæg og en masse praktiske undersøgelser.
-
Workshop i lokale B2.11
v/ Annika Foxby og Rikke Klith Jensen, lektor, AbsalonNår børn er optagede af noget i naturen – svampe, småkryb eller andet - har vi voksne følelsen af, at det forventes, at vi skal kunne navnet på det, og at vi i øvrigt skal kunne svare på børnenes spørgsmål. Samtidig føler rigtig mange voksne i dagtilbud, at de ofte kommer til kort med deres viden om naturen. Oven i dette viser det sig, at hvis man som voksne faktisk er i stand til at møde børnenes nysgerrighed med færdige svar, forsvinder interessen hos børnene ofte hurtigt igen. I udviklingsprojektet ”Naturlig science i dagtilbud” valgte pædagogerne at gå en anden vej: Ved at stimulere børnenes nysgerrighed og egen udforskning af naturen med det, der kaldes produktive spørgsmål, oplevede de, hvordan den voksnes paratviden blev underordnet, og at der til gengæld blev skabt situationer med fælles undersøgelse og eksperimenteren, hvor børnene fastholdt deres fascination og optagethed over lang tid. Igennem disse aktiviteter blev børnenes sciencedannelse understøttet og stimuleret, og pædagogerne så, hvordan dette var en særlig farbar vej ind i sciencedimensionen i læreplanstemaet Natur, udeliv og science. I denne workshop vil vi derfor arbejde med konkrete aktiviteter med de produktive spørgsmål, hvor vi både vil udforske natur og eksperimentere. Vi vil desuden drøfte pædagogens roller i forhold til at understøtte scienceaktiviteter i hverdagens natur og udeliv i dagtilbud. Workshoppen lægger op til diskussion, erfaringsudveksling og hands-on oplevelser.
Fakta om WAUW
WAUW 2023 er den anden konference , hvor de danske professionshøjskoler i samarbejde med eksterne samarbejdspartnere sætter fokus på arbejdet med læreplanstemaet natur, udeliv og science i den pædagogiske læreplan. Initiativet er støttet af Novo Nordisk Fonden.
Formålet med konferencen er, at styrke kvaliteten af science-orienterede læringsmiljøer, hvor børnenes naturlige nysgerrighed er udgangspunktet for fælles, legende undersøgelser af naturvidenskabelige fænomener, der styrker børnenes naturvidenskabelige almendannelse. På WAUW mødes pædagogisk personale og andre interessenter til en overraskende og udviklende dag med et væld af spændende oplæg, workshops, aktuelle keynote-speakers, nyeste forskningsviden, relevante messestande, inspirerende værksteder og konkrete ideer som inspirerer og understøtter deltagernes videre arbejde med læreplanstemaet natur, udeliv og science i den pædagogiske praksis som inspirerer og klæder dig på til at arbejde med børn om natur og science.
Kontakt
Faglig koordinator og programleder
Liv Kondrup Hardahl, likr@pha.dk
eller
Projektleder af WAUW konferencerækken
Linda Ahrenkiel, liah@ucl.dk






