Find en forsker

Dorethe Bjergkilde, Ph.d. og Lektor, har viden om fællesskabende forandringsprocesser, ledelse og organiseringsprocesser, kreative og æstetiske læreprocesser, pædagogisk psykologi og uddannelsesudvikling. Dorethe Bjergkilde forsker inden for ledelse og organisering af fællesskabende forandrings- og samarbejdsprocesser i folkeskolen. Derudover forsker hun i fællesskaber for socialt udsatte samt fællesskabende processer på tværs på af civile og kommunale organiseringer. Dorethe arbejder tværdisciplinælt (psykologi, antropologi, sociologi og filosofi) og har stor erfaring inden for (post)kvalitativ metodeudvikling.

Dorethe Bjergkilde, Ph.d. og Lektor, har viden om fællesskabende forandringsprocesser, ledelse og organiseringsprocesser, kreative og æstetiske læreprocesser, pædagogisk psykologi og uddannelsesudvikling. Dorethe Bjergkilde forsker inden for ledelse og organisering af fællesskabende forandrings- og samarbejdsprocesser i folkeskolen. Derudover forsker hun i fællesskaber for socialt udsatte samt fællesskabende processer på tværs på af civile og kommunale organiseringer. Dorethe arbejder tværdisciplinælt (psykologi, antropologi, sociologi og filosofi) og har stor erfaring inden for (post)kvalitativ metodeudvikling.

Dorethe Bjergkilde, Ph.d. og Lektor, har viden om fællesskabende forandringsprocesser, ledelse og organiseringsprocesser, kreative og æstetiske læreprocesser, pædagogisk psykologi og uddannelsesudvikling. Dorethe Bjergkilde forsker inden for ledelse og organisering af fællesskabende forandrings- og samarbejdsprocesser i folkeskolen. Derudover forsker hun i fællesskaber for socialt udsatte samt fællesskabende processer på tværs på af civile og kommunale organiseringer. Dorethe arbejder tværdisciplinælt (psykologi, antropologi, sociologi og filosofi) og har stor erfaring inden for (post)kvalitativ metodeudvikling.

Dorthes vidensområde er klinisk sygepleje til ældre med multisygdom. Dorthe har mange års erfaring inden for både primær- og sekundærsektoren, og hendes forskning har ofte et fokus på at løse kliniske problemstillinger og gerne på tværs af sektorer. Dorthes forskning er anvendelsesorienteret og hun benytter sig gerne af både kvantitative, kvalitative og mixed methods i et tværfagligt samarbejde hvor også patienter, brugere og andre interessenter inddrages.  

Elise Bromann Bukhaves vidensområde har afsæt i humanistisk sundhedsvidenskab og i praksis teori med en særlig interesse for at forstå menneskelige problemer og muligheder i en samfundsmæssig kontekst. Elise arbejder med data genereret ved kvalitative forskningsmetoder (etnografisk feltarbejde, interview, foto-interview) og har erfaring med fundraising og ledelse af større forsknings- og udviklingsprojekter. Elise er i forhold til projektledelse IPMA-certificeret på C-niveau.

Emilie Marie Andrés’ forskningsinteresser er sygeplejerskers arbejdsliv og faglighed, samt ulighed i sundhed med udvikling af viden om sundhedsindsatser der giver socialt udsatte borgere og patienter bedre adgang til pleje og behandlingsforløb. Emilies metodologiske perspektiver er aktionsforskning, etnografiske feltarbejde, kvalitative individuelle interviews og fokusgruppeinterviews.

Ernst Albin Hansen er optaget af menneskers funktion, komfort og præstation. Han udfører videnskabelige undersøgelser af diverse interventioner med eksempelvis træning eller udstyr/hjælpemidler. Resultaterne fra undersøgelserne formidles flittigt i både videnskabelig og populær form, i nationale og internationale sammenhænge.

Helle Steggers vidensområde er pædiatrisk fysioterapi og samarbejde om inkludering af børn med autisme spektret, ADHD og Tourette i pædagogisk psykologisk rådgivning. Hun har også fokus på udvikling af motoriske kompetencer i indskolingen, og som oftest i tæt samarbejde med sundhedsplejersker, specialskolelærer og motorik pædagoger

Hemant's core teaching and research areas are within the field of musculoskeletal and sports physiotherapy. In addition, he is interested in clinical practice, professional roles of the physiotherapist and quality of education at the undergraduate level.

Henriks forskning fokuserer på organisatoriske forandringer og forandringsledelse med et særligt blik for, hvordan mennesker oplever og handler i processer, der har organisationsforandring som mål. Han er optaget af, hvorfor medarbejdere og ledere gør, som de gør, når organisationer forsøger at implementere nye strategier, strukturer eller kulturer. Centralt i hans arbejde står en ambition om at sætte menneskelige erfaringer og organisatoriske praksisser i centrum for ledelse.

Henrik arbejder kvalitativt og kombinerer sociologiske og organisationsteoretiske perspektiver for at forstå kompleksiteten i forandringer. Han er særligt inspireret af Bourdieus sociologi, herunder begreberne habitus, felt og kapital, som han bruger til at belyse, hvordan indlejrede sociale strukturer præger adfærd – ofte mere end ledelsesmæssige intentioner eller koncepter. Han interesserer sig for, hvordan fortiden – i form af tidligere erfaringer, vaner og kulturer – påvirker nutidens handlemuligheder i organisationer, og hans forskning viser, hvordan ledere må navigere i dybtliggende kulturelle og historiske mønstre, især når de forsøger at implementere nye tiltag og skabe forandringer i deres organisationer. 

Henrik bidrager med viden om forandringsledelse, organisationskultur og ledelsespraksis, og hans forskning har relevans for både forskere og praktikere, der arbejder med at forstå og lede forandringer i komplekse organisationer.