Find en forsker

Jesper's forskningsprofil er centreret omkring praksisbaseret læring, ledelse og kvalitetsudvikling i organisationer. Han undersøger, hvordan strategiske processer, organisatorisk læring og kvalitetsudvikling opstår gennem hverdagspraksisser og interaktioner mellem mennesker, teknologier og strukturer. Hans forskning fokuserer på, hvordan ledelsesmæssig ekspertise udvikles ved aktiv deltagelse i sociale og faglige praksisser, hvor læring og tilpasning bliver til kollektive handlinger og processer.

Inspireret af både fænomenologiske tilgange (fx Jazabkowski, Whittington) og posthumanistiske perspektiver (fx Gherardi) ser Jesper ledelse som et sociomaterielt fænomen, hvor både menneskelige og ikke-menneskelige aktører interagerer for at skabe meningsfulde handlinger i organisationer. Dette perspektiv udfordrer traditionelle opdelinger mellem subjekt/objekt og teori/praksis og fokuserer i stedet på, hvordan ledelse og læring udfolder sig som dynamiske og relationelle processer.

Et væsentligt aspekt af hans forskning er Strategy-as-Practice (SAP), som fokuserer på, hvordan strategi bliver til og udøves i praksis. SAP-feltet, fremhævet af Vaara og Whittington (2012), ser på, hvordan strategiarbejde skabes gennem daglige interaktioner mellem mennesker, teknologier og institutionelle faktorer. Dette felt understøtter Jespers interesse i strategisk ledelse, hvor strategier ikke blot formuleres på et abstrakt niveau, men praktiseres og forankres i konkrete organisatoriske sammenhænge.

Jesper Larsen Mærsks ekspertområde er kvalitativ forskning i forhold til hvordan mennesker med kroniske og livstruende sygdomme oplever og håndterer deres hverdag. Han har fokus på hvordan hverdagslivet danner rammer og betingelser for hvordan sygdom og behandling påvirker og samspiller med identitetsopfattelser og sygdoms- og sundhedsforståelser.

Jesper Larsen Mærsks ekspertområde er kvalitativ forskning i forhold til hvordan mennesker med kroniske og livstruende sygdomme oplever og håndterer deres hverdag. Han har fokus på hvordan hverdagslivet danner rammer og betingelser for hvordan sygdom og behandling påvirker og samspiller med identitetsopfattelser og sygdoms- og sundhedsforståelser.

Karna Kjeldsens specialiseringsområde er religionsundervisning og religionsdidaktik i et internationalt og nationalt perspektiv. Herunder politik om religion og religionsundervisning i offentlige uddannelser, medborgerskab og interkulturel uddannelse samt repræsentation af religioner i læremidler og undervisning. Hun er særligt optaget af at udvikle en religionsdidaktik til grundskolen baseret på religionsvidenskabelige teorier & metoder og forskning i religionsundervisning. 

Lars Hovbakke Sørensen har dansk, nordisk og europæisk politik som et af sine vigtigste specialeområder. Det drejer sig navnlig om velfærdsstaten i Danmark, Norden og Europa. Desuden har han beskæftiget sig med dansk, nordisk og europæisk historie. Herunder især bl.a. den politiske historie og velfærdsstatens og den nationale identitets og kulturs historiske og aktuelle udvikling.

Laura Mørk Emtoft beskæftiger sig med skolens specialpædagogiske og inkluderende opgave i relation til elever i komplicerede læringssituationer. Laura har haft et særligt fokus på lærere og elevers praksis med inklusion og it.

Lene Kofoed Rasmussen vidensområde er vilkår for unges uddannelsesvalg i folkeskolen set i lyset af nyere styringsredskaber såsom uddannelsesparathedsvurderingen, elev- og uddannelsesplaner samt det timeløse emne: "Uddannelse og job". Hun er desuden optaget af hvordan folkeskolen løfter den demokratiske dannelsesopgave, herunder skolens rammebetingelser og lærernes kompetencer til at varetage opgaven. Lene kofoed Rasmussen er også optaget af hvordan skolen kan forebygge, at eleverne radikaliseres senere i livet.

Lauge Berring besidder omfattende viden om forebyggelse af vold og tvang på psykiatriske afdelinger gennem anvendelse af proaktive, positive og forebyggende interventioner. Hendes forskning er praksisorienteret og støttet både nationalt og internationalt. Hun begyndte at undersøge deeskalering, da hun bemærkede, at visse medarbejdere var særligt dygtige til at hjælpe patienter med at undgå, at potentielt voldelige situationer eskalerede til tvang, mens andre oplevede større udfordringer. Hendes forskning har ført til større organisatoriske interventioner, herunder Safewards, SAFEapp, traumebevidste tilgange og relationel deeskalering.

Lene S. K. Schmidts vidensområde er pædagogens profession, familier og børn, samt hvad skiftende tendenser for politik og forvaltning betyder for pædagogiske praksisformer. Lene S. K. Schmidt har primært forsket i dagtilbuds- og skoleområdet, med fokus på bl.a. tværprofessionelle samarbejder, sprogtiltag for børn, forældresamarbejde og børneperspektiver.

Lisbeth Aaskov Falchs vidensområde er patientforløb og –overgange set fra flere perspektiver (statsligt, sundhedsprofessionelt og patient/borger). Samt livsformer og livshistoriers betydning for patienter og borgeres navigation gennem patientforløb, særligt gamle menneskers. Lisbeth er optaget af etiske problemstillinger og dilemmaer i sygeplejepraksis, samt af at gøre brug af historisk udforskning i forståelse af nutidige sundhedsfaglige problemstillinger.