Gå til hovedindhold

Maria

- Studerende på sygeplejerskeuddannelsen (e-læring)
- Campus Slagelse

Foto af studenterambassadør Maria

Jeg hedder Maria, er 38 år gammel, og jeg læser til sygeplejerske på E-learning, tilknyttet Campus Slagelse.

Egentlig læste jeg til ingeniør (også på Absalon), men jeg følte pludselig sygeplejerskefaget som et kald, og det var én af årsagerne til, at jeg valgte at skifte. Ydermere har jeg altid synes, at mine sygehusjournaler var meget interessant læsning, og jeg har livet igennem været fascineret af, hvordan menneskekroppen fungerer. 

Forud for min tid på Absalon har jeg arbejdet som ufaglært bygningsmaler i en del år, og efterfølgende taget en HF som enkeltfag på VUC.  

Min fritid bruger jeg på kæreste, børn, kæledyr, gaming mv. 

Jeg er nok ikke den typiske Absalon-studerende, men heldigvis er her plads til alle. 

Hvis du har spørgsmål til sygeplejerskeuddannelsen og/eller ønsker at blive 'Studerende for en dag' herpå, så tøv ikke med at skrive til mig på 10411411@edu.pha.dk