Fremtid og karriere
Som færdiguddannet bioanalytiker er du kvalificeret til job på forskellige medicinske laboratorier på fx sygehuse, universiteter og i medicinal- og biotekindustrien.
Der er høj jobsikkerhed for bioanalytikere, og man forventer faktisk, at der bliver mangel på bioanalytikere i de kommende år.
Du kan arbejde som udviklingsbioanalytiker, genetisk rådgiver, projektmedarbejder, forskningslaborant, forskningsassistent, sundhedskonsulent, salgskonsulent i diagnostisk og medicinsk udstyr eller applikationsspecialist.
Læs mere om karrieremuligheder
På www.dbio.dk kan du læse mere om, hvad du kan blive, og om arbejdet med som bioanalytiker. Her kan du også møde bioanalytikere, der fortæller om deres meget forskellige jobs og karriere.
Muligheder for videre- og efteruddannelse
-
Efter 2 års erhvervserfaring kan du videreuddanne dig inden for en af de sundhedsfaglige diplomuddannelser og hermed kvalificere dig til arbejde som fx ledende bioanalytiker eller klinisk underviser.
Læs mere om Absalons diplomuddannelser mv. her.
En diplomuddannelse er modulopdelt og tager i alt et år. -
De fleste universiteter optager professionsbachelorer til videreuddannelse på masterniveau. Masteruddannelserne er - ligesom diplomuddannelserne - praksisorienteret og kan tages inden for et meget bredt felt. Med en masteruddannelse kvalificeres du til at undervise på bioanalytikeruddannelsen. I lighed med diplomuddannelserne er masteruddannelserne modulopdelte og har et omfang på 60 ECTS-point, svarende til 1 års fuldtidsstudie. Ofte er masteruddannelsen tilrettelagt således, at den gennemføres i løbet af ca. 2 år.
-
Endelig er der mulighed for, at du som professionsbachelor tager en kandidatgrad ved et universitet. Til nogle studier kan du blive optaget direkte, mens der til optag på andre kræves en bestået suppleringsuddannelse eller lignende.
Du kan fx læse en:
- En kandidatuddannelse i klinisk videnskab og teknologi
- En kandidatuddannelse i folkesundhedsvidenskab
Se flere kandidatuddannelser på Danske Bioanalytikeres hjemmeside
Læs mere om videreuddannelse
Du kan læse mere om dine videreuddannelsesmuligheder på:
Danske Bioanalytikeres hjemmeside
Bioanalytiker under COVID19
Hvad er en bioanalytikers rolle, når der skal testes for fx coronavirus? Det kan Miaamalie fortælle mere om.