Om uddannelsen
Bioanalytikeruddannelsen er et fuldtidsstudie, hvor du lærer at analysere biologisk materiale, fx blodprøver, celle- og vævsprøver, DNA og bakterier, samt hvordan analysesvarene kan bruges til diagnosticering, forebyggelse og behandling af sygdomme.
Du lærer at udføre forskellige typer af analyser, om teorien bag analyserne og om sammenhængen mellem analysesvar, sygdomsudvikling og menneskekroppens normalfunktion.
I løbet af uddannelsen får du både mulighed for at arbejde med eksperimenter og analyser med den nyeste laboratorieteknologi. Du får en uddannelse, som kombinerer natur-, sundheds- og samfundsvidenskabelige fag, og hvor avanceret teknisk udstyr og patientrettet arbejde går hånd i hånd.
Undervisningen veksler mellem eksperimenter i laboratoriet, holdundervisning og projektarbejde.
Bioanalytikeruddannelsen er et afvekslende og personligt udfordrende studie og du vil møde medstuderende i alle aldre og med forskellige faglige og menneskelige baggrund.
Studér i Næstved eller Kalundborg
Som bioanalytikerstuderende på Campus Næstved møder du også andre sundhedsfaglige uddannelser, blandt andet sygeplejerske-, fysioterapeut- og ergoterapeutstuderende. Det betyder, at der er gode muligheder for at arbejde på tværs af professionerne, hvilket du også vil opleve gennem dit studie.
I Kalundborg bliver du en del af et helt nyt studiemiljø, hvor du på campus møder diplomingeniøruddannelserne i maskin- og bioteknologi, og hvor du studerer i helt nye laboratoriefaciliteter i et lille nært studiemiljø, hvor vi kender hinanden.
Underviserne på bioanalytikeruddannelsen har alle en lang videregående uddannelse inden for det natur- og sundhedsvidenskabelige område. Flere af underviserne har en ph.d.-grad, så glæd dig til at blive udfordret på din faglige viden!
-
Praktik/Klinisk undervisning
På bioanalytikeruddannelsen skal du praktik, det vi kalder klinisk undervisning, i 5-7 perioder, og du er sikret en praktikplads i laboratoriemedicinske afdelinger på Region Sjællands sygehuse. I løbet af dine praktikperioder vil du møde en række af de forskellige kliniske specialer, som du kan læse mere om nedenfor.
På bioanalytikeruddannelsen er der mødepligt i de kliniske undervisningsforløb svarende til et omfang på gennemsnitligt 30 timer om ugen.
Den kliniske undervisning tilrettelægges på kliniske uddannelsessteder inden for sundhedsområdet og/eller områder med tilsvarende bioanalytisk praksis. Undervisningen er tilrettelagt i tæt samarbejde mellem Absalon og det kliniske undervisningssted for at sikre sammenhængen mellem den studerendes læring i teori og praksis.
I den kliniske undervisning indgår den studerende i autentisk bioanalytikerarbejde med analyse og undersøgelse af biologisk materiale i samspil med kompetente og erfarne bioanalytikere og andre sundhedsprofessionelle.
Du gennemgår planlagte og målrettede undervisnings- og vejledningsforløb med udgangspunkt i eksemplariske bioanalytiske analyser og arbejdsområder. Der udarbejdes en individuel studieplan i samarbejde mellem dig, det kliniske undervisningssted og uddannelsesinstitutionen.
Gennem uddannelsen får du et indgående kendskab til de laboratoriemedicinske specialer. Læs mere om de enkelte specialer i menuen til højre.
-
Studieaktivitet
Studieaktiviteterne i den teoretiske del af uddannelsen omfatter holdundervisning, teoretiske oplæg og diskussioner, praktisk afprøvning i laboratoriet samt gruppearbejde og projektarbejde.
Studieaktiviteterne i den kliniske del af uddannelsen omfatter bl.a. prøvetagning og laboratorieanalyser af biologisk materiale.
Uddannelsen afsluttes med et bachelorprojekt.
Som studerende har du stor mulighed for at præge din uddannelse gennem både valgfag og emne for din bacheloropgave. Du kan også vælge at tage en del af din uddannelse i udlandet, ligesom du også kan tage din praktik i udlandet.
-
Kliniske specialer
Klinisk biokemi
På Biokemisk afdeling analyserer bioanalytikeren prøver på forskellige kropvæsker, primært på blod, men også urin, afføring, og væsker fra lunger, bughule, led og rygraden. Analysering af prøver foregår på apparater som i mere eller mindre grad er automatiseret. I den forbindelse anvender bioanalytikeren sin faglige viden om den kemi og fysik, der ligger til grund for de mange analyser, samt viden om sygdomme, for at godkende og kvalitetssikre resultaterne, inden de frigives til rekvirenten. Resultaterne er en afgørende faktor i forhold til diagnostik, behandling og monitorering af patienten. Blodprøverne tages af bioanalytikeren på sengeafdelinger og i ambulatoriet, og man møder derfor mange forskellige patientkategorier. Blodprøverne kan også være tilsendt fra lægehuse og andre ambulatorier.
Klinisk fysiologi og nuklearmedicin
På afdelinger for klinisk fysiologi og nuklearmedicin foretager bioanalytikeren undersøgelser direkte på patienten. Det kan være hjerte- og lungefunktionsundersøgelser eller blodtryksmålinger. De nuklearmedicinske undersøgelser sker hyppigst ved, at der sprøjtes et radioaktivt sporstof ind i en blodåre. Sporstofferne bliver fulgt af et gammakamera, der tager billeder af f.eks. knogler, nyrer eller hjerte.
Klinisk genetik
Klinisk genetik er et tværgående speciale, der omfatter diagnostik og rådgivning af patienter og deres familier vedrørende genetisk betingede sygdomme og misdannelser.
Specialet udfører laboratoriediagnostik og genetisk rådgivning, samt behandling af visse genetiske sygdomme i samarbejde med relevante kliniske specialer. Laboratoriedelen omfatter specielle genetiske analyser, herunder præ- og postnatal cytogenetik, molekylærgenetik og metaboliske/biokemiske undersøgelser. Den genetiske rådgivning er baseret på den kliniske udredning og diagnostik, tolkning af analyseresultater, risikovurdering samt vejledning og rådgivning af patienter og familier med arvelige sygdomme.Klinisk immunologi
På afdelinger for klinisk immunologi udfører man analyser, der skal sikre, at blodtransfusioner og transplantationer sker uden risiko for patienterne. Bioanalytikeren bestemmer blodtype og –undertyper samt andre analyser relateret til blodtransfusion. Desuden bliver donorblod undersøgt for at sikre, at smitsomme sygdomme som f.eks. leverbetændelse og aids ikke bliver givet videre.
Klinisk mikrobiologi
På klinisk mikrobiologiske afdelinger udfører bioanalytikere analyser, som kan afgøre, om en patient har eller har haft en infektion. De undersøger, om der er bakterier, vira, svampe og parasitter eller antistoffer i patientprøven. Prøvematerialet dyrkes og analyseres herefter for at bestemme mængden og arten af mikroorganismer.
Klinisk neurofysiologi
På klinisk neurofysiologiske afdelinger udfører bioanalytikere undersøgelser af patienter med sygdomme i hjerne, nerver og muskler som omfatter epilepsi, dissemineret sklerose, nervebetændelse, nerveskader og muskelsvind. Disse undersøgelser foretages ved måling af de elektriske signaler som dannes fra nervesystemet og muskulaturen.
Patologisk anatomi
På afdelinger for patologi undersøger man væv fjernet ved operation og celleprøver med henblik på at stille en diagnose – fx kræft. Bioanalytikeren sørger for at vævet bliver skåret meget fint og farvet så eventuelle forandringer eller sygdom kan ses i et mikroskop.
-
Bachelorprojekt
Det afsluttende professionsbachelorprojekt er bygget op omkring et udviklingsarbejde inden for det bioanalytiske virksomhedsfelt og skal dokumentere den studerendes evne til at arbejde med en faglig problemstilling med afsæt i praksis og inddragelse af relevant teori og metode.
Bachelorprojektet kan foregå både mono- og tværprofessionelt, og den studerende skal her demonstrere en selvstændig anvendelse af professionens arbejdsformer og undersøgelsesmetoder med inddragelse af resultater fra praksisrelaterede udviklings-, forsøgs- og forskningsarbejde samt forskningsbaseret litteratur af relevans for problemstillingen.
-
Påklædning
Som bioanalytiker har du uniformspligt og det er ikke helt ligegyldigt, hvilket tøj du har på som bioanalytiker.
Det er et krav, at du følger de lokale regler.I laboratorierne på hospitalerne:
- Man bærer uniform med korte ærmer
- Uniformen skal skiftes dagligt, og når den er forurenet
- Privat tøj må ikke være synligt
- Af hygiejniske grunde er smykker, ur, egne tørklæder og løsthængende hår ikke tilladt
I laboratorierne på uddannelsesinstitutionen:
- Du skal bære kittel i laboratorierne
- Af hygiejniske grunde er smykker, ur og løsthængende hår ikke tilladt
I teoriundervisningen uden for laboratorierne:
- Fri påklædning