Fremtid og karriere jordemoder
Mange nyuddannede jordemødre arbejder på sygehusenes føde- svangre- og barselsafsnit og har samtidig konsultationer for gravide.
Som jordemoder kan du også være ansvarlig for fødselsforberedelse, vejlede om amning eller rygestop, udføre hørescreeninger på nyfødte eller varetage specialfunktioner som eksempelvis konsultationsjordemoder for sårbare gravide, tvillingemødre eller lignende. Som jordemoder kan du også komme til at arbejde med ultralydsscanninger samt i lægepraksis.
Nogle jordemødre arbejder i særlige udviklingsstillinger, hvor de bidrager til at udvikle jordemoderfaget. Andre jordemødre arbejder med klinisk eller teoretisk undervisning. Du kan også finde job i det private på eksempelvis fertilitetsklinikker, eller oprette egen virksomhed som privatpraktiserende jordemoder.
I Region Sjælland er der en privat hjemmefødselsordning, som du kan blive en del af.
Muligheder for videre- og efteruddannelse
-
Hvis du ønsker at læse videre på kandidatniveau, efter du har afsluttet din bachelor, er der forskellige muligheder:
- kandidatuddannelsen i jordemodervidenskab
- den sundhedsfaglige kandidatuddannelse
- kandidatuddannelsen i klinisk videnskab og teknologi
-
Du kan også efteruddanne dig med en relevant diplomuddannelse, fx inden for det sundhedsfaglige område eller med en masteruddannelse som Master i kvalitet og ledelse i social- og sundhedssektoren eller en Master of public health.
Læs mere om videreuddannelse
På jordemoderforeningens hjemmeside kan du se en samlet liste over mulige videreuddannelser:
Jordemoderforeningens oversigt over videreuddannelse