Modulet/kurset udbydes desværre ikke i øjeblikket.
Kontakt
eventuelt en af vores faglige konsulenter.
På modulet vil du udvikle dine ledelseskompetencer, således at du kan genkende, fremkalde og støtte innovation og vidensdannede processer i egen organisation med ledelse, der balancerer styring, systematik, relationer og kreativitet.
I undervisningen vil vi lægge vægt på, at du som leder forstår videns- og innovationsbegrebernes kompleksitet, og i den forbindelse forstår de særlige vilkår for innovationsledelse, der gør sig gældende i offentlige organisationer.
Dette valgmodul på 5 ECTS er en del af diplomuddannelsen i ledelse. Du kan læse modulet som en del af en hel uddannelse eller som et selvstændigt modul.
Modulet kan også indgå i et skræddersyet forløb. - Læs mere her
Om modulet
-
Du vil på dette modul udvikle dine kompetencer, så du kan:
- Lede konkrete vidensskabende og/eller innovative processer i en organisatorisk kontekst.
- Identificere egen og organisatorisk kompetenceudvikling i forhold til at aktivere innovative ressourcer og viden i organisationen.
- Organisere forbindelser, rammer og relationer mellem de forskellige aktører med fokus på henholdsvis hvert deres perspektiv og forforståelse.
- Iscenesætte og håndtere innovationsprocesser med forskellige aktører, fagprofessioner, medarbejdere og borgere.
-
Du vil blive præsenteret for teorier, begreber og metoder om viden, vidensdannelse, innovation og innovative processer i et ledelsesmæssigt perspektiv. I undervisningen vil vi veksle mellem teori og praksis, hvor dine erfaringer og problemstillinger vil blive omdrejningspunktet for diskussion og refleksion.
Du vil i løbet af dette modul kunne reflektere over teorien i praksis samt udvikle dine færdigheder, så du kan:
- Analysere, vurdere og perspektivere vidensdannelse og innovative processer i spændingsfeltet mellem kreativitet og systematik og mellem ledelse og styring.
- Reflektere over kategorier, barrierer og drivkræfter.
Målgruppe (Fane indhold)
Modulet er for dig, der
- er leder, eller har ambitioner om at blive leder
- leder samskabelse på tværs af fagprofessionelle, borgere, frivillige og andre samfundsaktører.
Adgangskrav (Fane indhold)
- En adgangsgivende uddannelse svarende til en kort eller mellemlang videregående uddannelse.
- 2 års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse.
Opfylder du ikke de formelle adgangskrav, kan du søge om at blive realkompetencevurderet