På modulet vil du som leder have fokus på din identitet som leder. Hvem er du som leder?
Hvilken betydning har din person for dit lederskab?
Hvordan leder du professionelt i det organisatoriske krydspres, du uundgåeligt står i?
Du lærer også at blive opmærksom på kommunikationens skabende kraft, så du kan lede, facilitere og skabe mening gennem din kommunikation.
Dette obligatoriske modul på 10 ECTS er en del af diplomuddannelsen i ledelse. Du kan læse modulet som en del af en hel uddannelse eller som et selvstændigt modul.
Modulet kan også indgå i et skræddersyet forløb. - Læs mere her
Om modulet
-
På modulet “Det personlige lederskab og forandring” er vores kontinuerlige fokus på din egen praksis. Med det afsæt går du fra modulet med:
- værktøjer til konkret refleksion over dit eget lederskab - både i forhold til din organisatoriske kontekst og din egen lederrolle
- en indsigt i, hvordan du konkret forvalter din magt i en bevidsthed om etik
- en forståelse for din identitet som leder - både som ny leder og erfaren leder - i forhold til din position, din kommunikation og din empati
- indsigt i flere kommunikationsmodeller til analyse af kommunikation og til planlægning af fremtidig egen kommunikation og ikke mindst viden om kommunikationens betydning for skabelse af virkelighed
- indsigt i forskellige ledelseskompetencer
-
I undervisningen inddrager vi problemstillinger og erfaringer fra din arbejdsplads for, at du kan reflektere over teorien i praksis, og dermed skabes der en forankring af læring og udvikling i egen ledelsespraksis.
Målet med dette modul er, at du:
- kan analysere din og organisationens kommunikation ved hjælp af forskellige teorier
- har en forståelse for relationel koordinering
- har viden om systemisk ledelsesteori
- systematisk kan reflektere over din egen ledelsespraksis med afsæt i refleksionsmodeller
- får en forståelse for det krydspres du står i som leder
- arbejder konkret og systematisk med udvikling af og forståelse for din egen identitet som leder - herunder bl.a. refleksioner over magt og etik
- har en forståelse for betydningen af følelsesmæssig intelligens i lederskab
- har en grundlæggende forståelse for videnskabsteori
Det er muligt efter aftale med underviseren, at følge undervisning på en anden lokation enkelte dage.
Målgruppe (Fane indhold)
Modulet er for dig, der er leder, eller har ambitioner om at blive leder, og som ønsker at få et teoretisk fundament på din ledelsespraksis. Vi vil på modulet tage udgangspunkt i din hverdag og de udfordringer, som du og din arbejdsplads står overfor, og derfor vil din egen ledelsespraksis blive sat i spil.
Adgangskrav (Fane indhold)
- En kort eller mellemlang videregående uddannelse. Din uddannelsesfaglige profil er underordnet, alle grundfagligheder er relevante for Diplomuddannelsen i Ledelse, fordi det er en tværfaglig efteruddannelse.
- 2 års relevant ledelseserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse. Vi anerkender mange typer ledelseserfaring som relevant, fx projektledelse, koordinering, driftsplanlægning, teamledelse, personaleledelse, ledelsesunderstøttelse/HR, arbejdsmiljø/AMR og med-ledelse som TR.
Er du i tvivl om du opfylder adgangskravene?
Du er velkommen til at kontakte Absalons studievejleder ift. efteruddannelserne på evu-vejledning@pha.dk Medsend gerne dit CV, da det er et godt udgangspunkt for dialogen.
Hvis du ikke opfylder de formelle adgangskrav, kan du eventuelt blive realkompetencevurderet, dvs. optaget på baggrund af dine reelle kompetencer. Her vil dine samlede kompetencer fra arbejde, uddannelse, dele af uddannelser, kurser, frivilligt socialt arbejde mm. blive vurderet op imod de formelle adgangskrav, fx hvis du:
- Er faglært og har lang ledelseserfaring
- Mangler bevis på en kort eller mellemlang uddannelse, men har gennemført anden, relevant kompetenceudvikling, fx ledertræning og lederkurser
- En adgangsgivende uddannelse, men er nyuddannet.
Studieordning (Fane indhold)
Dette modul udbydes også som turbohold. Turbohold er for dig, der ønsker et kort og intensivt forløb. I stedet for adskilte undervisningsdage, tilbydes turboforløbet som tre internatforløb af 2 dages varighed. Du skal være forberedt på nogle intense og krævende dage, der samtidig byder på masser af fordybelse og unik mulighed for at danne relationer og opbygge dit netværk.
Ved at tilmelde dig et turbohold, forpligter du dig ikke til at tage alle obligatoriske moduler som turboforløb, hvis du ikke ønsker det.
Læs mere om Turbomoduler her
Dette modul udbydes også i en særlig udgave, hvor alle deltagere er ledere på skoleområdet, og hvor indholdet er tilpasset til de rammer, udfordringer og muligheder, som de møder. Læs mere om Diplomuddannelsen i skoleledelse.