Gå til hovedindhold

Valgmodul Et udvalgt emne inden for det socialfaglige felt - med fokus på æresmotiveret vold og kontrol – identifikation, indsats og samarbejde

På dette diplommodul som er særligt tilrettelagt med fokus på æresmotiveret vold og kontrol – identifikation, indsats og samarbejde, får du viden, færdigheder og kompetencer til at forstå, identificere og håndtere æresrelateret vold, dynamikker, og kontrol som et komplekst socialt problemfelt.

Du får færdigheder der gør dig i stand til at handle professionelt i arbejdet med både udsatte borgere og deres netværk. Og du vil opnå indsigt i teoretiske forståelser, aktuel forskning og gældende lovgivning, og du får særligt kompetencer til at indgå i tværfaglige samarbejder og henvise til relevante indsatser.

Gratis pga. tilskud fra Social- og Boligstyrelsen

Social- og Boligstyrelsen yder tilskud til modulet, hvis du arbejder med udsatte børn og unge enten på myndighedsområdet eller som udfører i almene eller sociale tilbud i tæt samarbejde med myndigheden.

Der er et begrænset antal pladser, som fordeles efter først til mølle-princippet.

For at ansøge om tilskud skal du udfylde dette ansøgningsskema og vedhæfte det som bilag ved din tilmelding i NemStudie.

Dette valgmodul på 5 ECTS er en del af Den sociale diplomuddannelse. Du kan læse modulet som en del af en hel uddannelse eller som et selvstændigt modul.

Modulet kan også indgå i et skræddersyet forløb. - Læs mere her

Om modulet

Tablist controls