Modulet/kurset udbydes desværre ikke i øjeblikket.
Ønsker du et bredt kompetenceløft med fokus på at skabe en fælles faglig platform, samt udvikle og videreudbrede en kultur for gensidig kollegial sparring og for arbejdet med faglighed?
Så er dette kursus noget for dig.
Her vil du på fem undervisningsdage få viden om og erfaring med at understøtte og styrke den organisatoriske udvikling og kompetenceudvikling, der forankres i den lokale praksis.
På kurset arbejdes der med:
- at skabe fælles sprog og fælles faglig forståelse og tilgang, der står på skuldrene af kommunes vision og værdigrundlag
- at skabe kompetencer, der står på allerede eksisterende faglighed og gode praksisser, og som er rettet mod, at medarbejdere arbejder med specialpædagogik, og som understøtter et generelt pædagogisk fagligt løft
- at nye faglige kompetencer forankres i organisationen og sætter sig igennem i handlinger
- at understøtte ressourcepædagogerne til at kunne varetage en funktion som rollemodel og sparringspartner i relation til det specialpædagogiske område og i forhold til deres kolleger
-
Når du har gennemført kurset, har du fået
- Indsigt i en forståelse af forskellige videns- og forskningsinformerede tilgange og metoder til at arbejde undersøgende og reflekterende med udvikling af den pædagogiske kvalitet, der fremmer børns trivsel, dannelse og læring.
- Indsigt i indsamling af data om den faglige udvikling og organisationens kompetencemæssige status med henblik på, at skabe grundlag for pædagogisk ledelse af den professionelle udvikling i egen ledelsesmæssige kontekst.
- Indsigt i at lede og udvikle den pædagogiske kvalitet, hvor pædagogisk dokumentation indgår meningsfuldt i analyser, refleksioner og vurderinger af sammenhængen mellem pædagogisk praksis og børns trivsel, dannelse og læring.
- Indsigt i at kommunikere retningen for den professionelle opgaveløsning og gennem feedback og fastlæggelse af udviklingsmål understøttet opgaveløsningen.
- Indsigt i at kulturudvikle og lede den faglige udvikling sammen med kolleger, medarbejdere og andre aktører i og omkring institutionen.
-
- Anvendelse af dokumentation og evaluering til at fremme den pædagogiske kvalitet.
- Vidensbaseret faglig ledelse af udviklingen af den pædagogiske praksis.
- Data som fundament for den faglige ledelse og faglige udvikling.
- Kommunikation i henhold til ledelse af udvikling af den pædagogiske praksis.
- Udvikling af de professionelles kollektive læreprocesser med henblik på den fælles praksisudvikling.
Målgruppe
Kurset er for ledere af dagtilbud