Modulet/kurset udbydes desværre ikke i øjeblikket.
På dette modul arbejdes der med udvikling af skolens undervisning og læringsmiljø med inddragelse af aktuelle og relevante læringsteorier og ny forskning.
Vores syn på læring og undervisning udvikler sig hele tiden, og for at du som vejleder på skolen eller institutionen skal kunne vejleder dine kollegaer bedst muligt, får du på dette modul mulighed for at arbejde med sociale og innovative læreprocesser og reflektere over dine og dine medstuderendes udvikling af didaktiske designs med udgangspunkt i relevant læringsteori, kompetence- og læringsbehov, samt indsigt i valg og inddragelse af undervisningsressourcer.
Dette valgmodul på 10 ECTS indgår i retningen Læringsvejleder, som er en del af Den pædagogiske diplomuddannelse. Du kan læse modulet som en del af en hel uddannelse eller som et selvstændigt modul.
Modulet kan også indgå i et skræddersyet forløb. - Læs mere her
Om modulet
-
Efter deltagelse på modulet vil du kunne:
- udvikle eksperimenterende læringsmiljøer og undervisningsformer i samarbejde med dine kollegaer
- udvikle didaktiske forløb, der gennem aktiv valg af læringsressourcer, rum, aktiviteter og organisering, kan være med til at skabe en forbedret praksis på skolen
- benytte didaktisk design og designtænkning i forberedelse, gennemførelse og evaluering af undervisningen.
-
- Teorier om didaktiske design
- Designtænkning
- Læringsteori
- Læringsressourcer
- Evalueringteori
- Social læring
- Eksperimenterende læringsmiljøer og undervisningsformer
Målgruppe (Fane indhold)
Modulet er for dig, der skal varetage funktioner som læringsvejleder eller IT-vejleder eller er underviser der vil udvikle egne didaktiske kompetencer.
Adgangskrav (Fane indhold)
- En adgangsgivende uddannelse svarende til en kort eller mellemlang videregående uddannelse.
- 2 års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse.
Opfylder du ikke de formelle adgangskrav, kan du søge om at blive realkompetencevurderet