Modulet/kurset udbydes desværre ikke i øjeblikket.
Bliv klogere på hvordan du som leder kan bruge data og dokumentation som en del af den ledelsesmæssige beslutningsproces.
Ledelsesmæssige beslutninger skal i højere og højere grad baseres på data. Data og dokumentation skal indgå i et systematisk arbejde med at udvikle kvaliteten af organisationens kerneopgave. Det betyder, at offentlige ledere skal have kompetencer til at producere valide data, analysere og vurdere data kritisk og ikke mindst at træffe relevante datainformerede ledelsesbeslutninger.
Men hvordan gør man det i lige netop din organisation? Hvordan bruger man data/dokumentation til udvikling? Hvilke metoder findes der, og hvilke processer er der i det?
Dette valgmodul på 5 ECTS er en del af Diplomuddannelsen i Ledelse. Du kan læse modulet som en del af en hel uddannelse eller som et selvstændigt modul.
Modulet kan også indgå i et skræddersyet forløb. - Læs mere her
Om modulet
-
- Du arbejder med at identificere, bearbejde og vurdere data, så du kan forholde dig kritisk og refleksivt til dem.
- Du får øvet dig på at indsamle og analysere egne data, der kan anvendes som grundlag for at udvikle kvaliteten af din organisations kerneopgave.
- Du arbejder med teorier og modeller om databaseret ledelse, der er hjælpsomme, når du skal anvende data i ledelsesmæssige beslutningsprocesser.
Derudover bliver du en del af en masse spændende diskussioner, og du vil få inspiration til dit arbejde både fra underviserne og fra dine medstuderende.
-
Modulet baserer sig på nyeste viden om databaseret ledelse.
Du vil blive undervist i både kvantitative og kvalitative metoder til indsamling af data, herunder også etiske overvejelser.
I undervisningen arbejder vi med problemstillinger og erfaringer fra din arbejdsplads.
Det er dine ledelsesmæssige behov, der er i fokus. Det vil sige, at det er dine behov for data, der afgør, hvilke data du skal indsamle og analysere på modulet. Der anvendes praksishandlinger mellem undervisningsdagene.
Undervejs får du blik for at tal ikke bare er tal. Vi dykker ned i forskellige datatyper og deres styrker og svagheder. Hvilke data egner sig til netop den viden, du efterspørger?
Målgruppe (Fane indhold)
Modulet er for dig, der er leder, har ambitioner om at blive leder, eller har ledelses- eller konsulentopgaver, hvor du arbejder med at anvende data som grundlag for beslutningsprocesser.
Adgangskrav (Fane indhold)
- En adgangsgivende uddannelse svarende til en kort eller mellemlang videregående uddannelse.
- 2 års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse.
Opfylder du ikke de formelle adgangskrav, kan du søge om at blive realkompetencevurderet